Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

220 ALEX. SVEDSTRUP II r». <">*- C~>- O» O. O, 0»^r<b^O>>-CX^O^O^.O»wCX».0>».C^C^.Q>^CX.CX.C?v_C>»wO>» ret tilfredsstillende; omend der forefaldt nogle Tilfælde af Skørbug. Efterat man havde passeret den sydlige Vendekres døde S0-Pas- saten hen; man fik Brise af NO og løb SO hen med 8 9 Miles Fart. Varmen afløstes pludseligt af en Kulde, der gjorde det nødvendigt at indstille det i Troperne etablerede højst fornøjelige Morgenbad, hvor hele Mandskabet blev gennemdouchet ved Hjælp af Spuleslangen; man maatte pakke sig ind i alt, hvad man havde af Vintertøj. Samtidigt indfandt sig Kapduerne, Albatrosserne, den sorte Svale (mother Ka- seys chicken, der huser de druknede Sømænds Sjæle), Stormfuglen og hvad de nu hedder, alle de mange mærkelige Fugle, som lever her- ude midt paa Verdenshavet uden andet Hjem end Havet og Luften. Den 31. August passerede man 20 Mil Nord for Tristan da Cunha, og nu begyndte det med stiv Kuling og svær Sø, som man Uger igennem skulde nyde i alt for rigt Maal. Den 8. September satte Sten Bille Kurs for at gaa Sønden om Kap paa 38° Bredde. Vejret var for en kort Stund saa smukt, at man kunde pynte sig med Læsejlene, men snart efter kulede det op igen, og om Morgenen, den 9de, da Vinden var gaaet NV, væltede store sorte Skymasser sig sammen, og Søen rejste sig til en mægtig Højde. Medens man om Aftenen passerede Kaps Meridian sprang Vinden i en svær Byge fra NV til SV, og en saa vold- som Regn, som ingen mindedes at have oplevet, styrtede over Skibet og satte Dækket i eet Skum. Det blæste orkanagtigt i det Øjeblik, da Vinden sprang, men da man havde forudset Situationen, var Kor- vetten bragt under en rebet Fok, og for denne lænsede den meget mage- ligt med 10—11 Mils Fart. Hele næste Dag — 10de — blæste det meget haardt af SV med svære Byger, — under en af disse skal der være logget 13. Korvetten slingrede »svært, men mageligt«. Der maatte holdes Vagt Dag og Nat i det Styrbords Galleri for at øse det læns, da Vandet, alt som Søen anslog dets Yderside, løb tværs igennem Naaderne. Chefen indtog sine Maaltider siddende overskrævs paa sin Hængekøje og beklagede kun, at han i Mistillid til Køjekrogens Bære- evne ikke kunde indbyde en Gæst til at deltage i den svævende Diner. Næste Dag bedredes Vejret en Stund, men om Aftenen maatte man atter tage Reb ind baade i Merssejl og Storsejl. Man løb stadig 10—11 Mils Fart.