Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

II GALATHEAS TOGT 223 som Roland Crappé, den skibbrudne Flygtning, havde haft Held til at erhverve af Herskeren over Tanjor. Kanonerne fra det gamle Dansborg smældede, da »Galathea«s Chef satte Foden paa Landjorden, og hele den brune Befolkning var paa Stranden og trængtes om ham paa hans Vandring det korte Stykke til Fortet og videre til Guvernementshuset, hvor Guvernøren, Etats- raad Peter Hansen, tog imod ham. Chefens Instrukser bød ham snarest at naa Calcutta for at kunne paaskynde Forberedelserne til den nikobariske Ekspedition. Monsun- skiftet kunde ventes hver Dag, og det hastede med at faa Forsyning af Brød. Der var heller ikke meget at udrette i Trankebar; alt var i Orden til Overleveringen af Etablissementet, men den kunde ikke foregaa, før de engelske Befuldmægtige indfandt sig. Saaledes blev »Galathea«s Ophold her kun kortvarig, men der blev dog Tid nok til at faa et Over- blik over Byen og over Territoriet, hvis hele Udstrækning langs Kysten kun var halvanden dansk Mil, medens dets største Bredde var tre Fjer- dingvej. Den europæiske Del af Byen Trankebar virkede overraskende fornemt, ikke alene ved de monumentale offentlige Bygninger, Kir- kerne og det fyrstelige Guvernementshus, men ved Rækkerne af de stilfulde, rigtbyggede Privathuse langs de snorlige Gader. Det svundne Aarhundrede, hvis skønne, sikre Arkitektur havde præget saa mange Patricierhuse i Hjemlandet, syntes at have sat sig sine Spor ogsaa her- ude, omformende sig efter Klima og Natur. Men Livet var slukket i den skønne Stad. Skodderne var lukket for de brede Vinduer, ingen fær- dedes under Søjlehallerne, Græsset voksede frodigt over Gaden. Ude i »den sorte By« var Husene kun Palmebladshytter og Søjlerne raa Stammer; men her var Liv, ikke mindst naar Aftnens Kølighed ind- traadte; da tændtes de smaa Kokosolielamper under Hytternes Halv- tag, og Smaabaal flammede op paa Vejene, lysende over nøgne, leende og legende Hindubørn, — medens de gamle sad passiarende ved Hukaen, og Musik lød fra alle Kanter, Trommer, Piber, Skalmejer og Strengespil, ledsaget af de indfødtes snøvlende Sang. Vist var denne Stump Dansk-Indien alt andet end stor — der var kun 23,000 Indbyggere i denne Koloni, deraf halvtredje Hundrede Europæere, — men dog stor nok til at sende et Pust af Æventyret ind