Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
224 ALEX. SVEDSTRUP II over det borgerlige Danmark, stort nok til at savnes; en Stump Dan- mark med Brahmadyrkere og Muhamedanere, med hemmeligheds- fulde Pagoder og skøntkuplede Moskeer, spejlende sig i Lotusdamme. »Galathea«s Officerer og Videnskabsmænd besøgte forskellige af Koloniens Landsbyer og den største af Pagoderne, hvis kolossale Byg- ninger med Taarne i mange Etager var overprydede med fantastisk Skulptur. De fremmede hædredes med Dans af Templets Bajaderer og bekransedes med stærkt duftende Blomster, men de fortjente ikke denne Venlighed, for saa vidt som de i deres Kristenbornerthed og Uvidenhed kun saa i Tempeltjenerindernes Dans »den uteerligste Gemenhed«, ligesom de i Tempelmurenes Skulptur kun saa »et Bil- lede paa den mørke Overtro, der bor indenfor disse Mure«. Efterat man i Trankebar havde foretaget betydelige Indsamlinger til Etnografisk Museum, og Guvernøren havde givet et Bal for »Ga- lathea«s og de lokale Honoratiores, kunde »Galathea« med god Samvit- tighed lette den 15. Oktober. Om Morgenen, inden Chefen gik om Bord, overværede- han paa Fælleden uden for Fortet en Revue over den Trankebarske Troppe- styrke, 80 indfødte Soldater, der kommanderedes paa dansk og var uniformerede som de danske Landsoldater med Sjako og rød Kjole, — kun bar de i Stedet for Støvler, Tøfler, hvad der influerede noget paa Parademarchens Stilfuldhed. Var det med bevæget Hjerte, at man om Bord paa »Galathea« tog Afsked med de gamle minderige Besiddelser, var Sorgen hos Befolk- ningen i Trankebar over at skulle skifte Herskab ikke mindre. Man har Ret til at tro, at de indfødte, om end de ikke kan knytte sig nær til Europæerne, har følt en vis Hengivenhed saa vel som en stor Tryg- hed over for de danske Herrer, der havde behandlet dem saa humant, virket for Oplysning og Undervisning ved Friskoler og opretholdt Orden og Lov ved retfærdige Domstole. Flertallet af de indfødte havde et ret godt Kendskab til det danske Sprog, og Forholdet imellem de indfødte og de fremmede var i Trankebar tydelig bedre end i de engelske Besiddelser. Overleveringen af Trankebar til England foregik den 7. November. Det danske Flag, som i Aarhundredets Begyndelse to Gange var strø-