Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252 ALEX. SVEDSTRUP II
Henimod Midnat fik man Skagens Fyr i Sigte; faa Timer senere
havde man passeret Skagen; Kl. 6 om Morgenen passeredes Trindelen,
Kl. 12 Anholts Fyrskib. Kl. 7 hilstes Kronborg med 9 Kanonskud, og
Kl. 10 Aften ankrede Korvetten paa Københavns Red.
Den 31. August blev Kommandoen strøget, efter at have vaj et
fra »Galathea«s Top i to Aar og to Maaneder.
Hvad Udbyttet af »Galathea«s Rejse angaar, da tør man vist hævde,
at det, — selv om Resultatet med Hensyn til Nikobarerne blev ret
uheldigt, — meget vel kunde opveje de med Ekspeditionen forbundne
ret betydelige Bekostninger. De under hele Rejsen regelmæssigt ud-
førte Observationer, meteorologiske, magnetiske etc., de mangfol-
dige af dygtige Videnskabsmænd udførte Undersøgelser og de hjem-
førte værdifulde Samlinger, ydede deres ingenlunde uvigtige Bidrag
til almindelig og speciel Oplysning. »Galathea« hjembragte en Mængde
Gaver til vore videnskabelige Samlinger fra Videnskabsmænd i Cal-
cutta, Batavia, Lima og Buenos Aires samt en betydelig og værdifuld
Samling fra Dr. Lund i Brasilien. Men fremfor alt maa man ikke
undervurdere den Betydning, Togtet havde for Tilvejebringelsen af
venskabelige Forbindelser og Samarbejde mellem fremmede Magter
og Danmark, ligesom det altid maa anses som nyttigt for ikke at sige
nødvendigt, at Flaget vises i fremmede Handelshavne ved en Orlogs-
mand, hvis Chef er i Besiddelse af de særlige Evner, den Takt og
Personlighedens Magt, der formaar at skabe Interesse og Sympati.
Som Resultater af Ekspeditionen fremkom der en Mængde viden-
skabelige Rapporter og Afhandlinger foruden forskellige Værker i
Bogform. Rink, den senere saa bekendte Grønlandsforsker, udgav et
Værk om de Nikobariske Øer, Thornam en Samling smukke Billeder
fra Togtet, ledsaget af Tekst; Rosen, der assisterede Steen Bille ved
Udarbejdelsen af hans Beretning, skrev senere en selvstændig Beret-
ning. Den udsendte, meget dygtige, kommercielle Expert, Hr. No-
pitsch, udsendte fra Hamborg »Kaufmännische Berichte, gesammelt
auf einer Reise um die Welt mit der Kriegscorvette »Galathea« _____....
ein Handbuch für Handels- und Gewerbsstatistik und für den prak-
tischen deutschen Kaufmann, Fabricanten und Schiffsrheder.« Steen