22 JOHANNES HOECK I
engelske Gejstlige Vincent F. Ransome, der kan meddele, at han var
om Bord paa »Sirius« paa dens første Oceanfart og kan bevidne, at
den kom først. Han fortæller (i »Times« for 19. April 1919):
»Sirius« forlod Corks Havn d. 4. April 1838.... Blandt Over-
raskelserne paa denne Rejse erindrer jeg, at jeg blev kastet ud af
min Køje, ja ud af Kahytten, da Skibet Natten før dets Ankomst
til New York ved Lavvande tog Grunden paa Sandy Hook. Man
kan let forestille sig Kaptajn Roberts' Forfærdelse, ikke blot for
Skibets Sikkerheds Skyld, men ogsaa fordi han troede at vide, at
»Great Western« var tæt bag ved os. Ved at bakke med Skovlene
da Tidevandet steg, lykkedes det at komme af Grunden, og »Sirius«
viste sig at være uden Skade.
Sensationen i New York var umaadelig, og den havde ikke lagt
sig, da fem Timer senere en Røgsky bebudede Ankomsten af »Great
Western«, Kaptajn Hoskyn. Den almindelige Glæde gav sig Ud-
slag i en Fest, som arrangeredes til Ære for de to Kaptajner og bægge
Damperes Besætninger, og i denne Fest deltog jeg.
Pastor Ransome mener dog, at »Great Western« havde fortjent
at vinde Prisen, idet han tilføjer, at den forlod England hele fem
Døgn efter »Sirius«, og naaede New York kun fem Timer efter »Sirius«.
Den første regelmæssige atlantiske Dampskibslinie for Post
og Passagerer aabnedes paa den amerikanske Uafhængighedsdag d.
4. Juli 1840, da Damp-Paketten »Britannia« afgik fra Mersey til Hali-
fax, med hvilken Fart den senere saa bekendte Cunard-Linie
traadte i Virksomhed.
Datidens Cunard-Dampere havde en Længde af 207 Fod og en
Tonnage paa 1154 samt en Hurtighed af 872 Knob. Nutidens »Aqui-
tania«, tilhørende samme Selskab, har en Længde af over 900 Fod
og en Tonnage paa 46,000. Pioner-Tidens 872 Knob har udviklet
sig til 27 Knob i det moderne »Mauretania«.
Den første Dampskibsfart her hjemme har haft Monopolets Form.
»Uden en saadan Betryggelse« — bemærker A. S. Ørsted (»Af mit Livs
og min Tids Historie«, København 1852), idet han citerer Hvidt —
»vilde Dampskibsfarten mellem København og Kiel ikke være kom-