Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278 ALEX. SVEDSTRUP II
en fremmed til Siams Konge. Kong Chulalongkorn havde paa sin
Europa-Rejse faa Aar i Forvejen besøgt den danske Kongefamilie og
her mødt — i Stedet for den gængse Etikette-Høflighed — en ligefrem
Hjertelighed, der bragte ham til hurtigt at føle sig hjemme i den hygge-
lige og muntre Kres, og han bevarede fra den Tid et trofast Venskab
for den danske Kongefamilie og til den Prins, der nu kom for at gen-
gælde Besøget og for at yde sin værdifulde Medhjælp til at udvide
Samarbejdet mellem de to Lande.
Da »Valkyrien« om Morgenen den 30. December hejste Flaget,
fløj i samme Nu Dannebrog op under Stortoppen paa hele den flag-
smykkede siamesiske Flaade. Faa Timer senere gik Prins Valdemar
med sit siamesiske og danske Følge om Bord paa en siamesisk Yacht,
medens Musikken spillede og Kanonerne dundrede fra alle Sider.
Eskorteret af Kryssere og Kanonbaade stod Prins Valdemars Yacht
op ad Floden. Det var et smukt Syn, denne elegante, hvide Eskadre
i Kølvandslinie, der gled rundt om Pynter ind mellem Bredder af tætte
Mangrove- og Palmeskove. De røde og hvide Flag paa Mastetoppene
glimtede i Solen, den hellige hvide Elefant viftede med Snabelen til
det fligede Dannebrog, det var Siam og Danmark, der gik frem Haand
i Haand. Cheferne paa Prinsens Yacht og de ledsagende Skibe var
dansk-siamesiske Officerer. Paa de smaa Forter, som laa skjult i Flod-
breddernes Skove, indtil Salutens hvide Krudtdamp røbede dem,
kommanderede danske Officerer, og hele den Flaade, hvis pyntelige
Smaaskibe, man saa om sig, det soignerede Matrosmandskab og Ma-
rinemilitæret, hele Forsvaret for Hovedstaden var underlagt en dansk
Mand, den daværende Marineminister, Admiral du Piessis de Richelieu,
hvis siamesiske Navn var Phya Chonlajut Jotin, hvilket betyder Van-
denes Fader.
Da man nærmede sig Bangkok, gennem Mylderet af kinesiske Djun-
ker, siamesiske Husbaade, Kanoer og hastigt pilende Smaadampere,
standsede Øjet ved en af Fragtdamperne derinde ved Kajen med dansk
Flag, — der er en til og atter en, — det er Det Østasiatiske Kompagnis
Kystdampere, som føres af danske Kaptajner. Dannebrog og atter
Dannebrog! Der er Elektricitets-Kompagniet og der, Det Østasia-
tiske Kompagnis Savmølle, dets Kontorer, dets Stores —. Man er