286
ALEX. SVEDSTRUP
II
halvlange Sus-Benklæder, hvide Strømper, Filtsko og lang Pisk, der
slatter om Anklerne. Det er Hongkong-Lodsen. Han kigger op paa
Splitflaget, som han ikke kender, ser paa Kanonerne, og hans Rynker
streger sig sammen til den alvorligste Betænkelighed. Saa vender han
sig til Chefen og siger: »You come take piece country!« Han kan ikke
tænke sig andet end, at vi er en ny Slags »fremmede Dj ævle«, der vil
92. »You come take piece country«?'
Fra A. Svedstrup: De Danskes Vej.
snappe en lille Mundfuld af Asien lige-
som saa mange andre. Chefen beroliger
ham paa ulasteligt Pidgin: »No take piece
country, we come looke see.« Og i de
muntre Omgivelser slaar Gamlingen snart
alle sine Rynker ud til smilende Vifter.
»Valkyrien« kommer til Hongkong for
at vise det danske Orlogsflag der, hvor
dansk Virksomhed har udfoldet sig paa
den smukkeste Maade gennem Store Nor-
diske siden 1870. Gør »Valkyrien« Opsigt
her mellem de talrige mægtige Orlogs-
mænd og Mængden af Koffardifarere af
alle Nationer, maa det være som den
sjældne Gæst, man kun een Gang i sit
Liv faar at se i denne Kant af Verden.
»Valkyriens Chef modtoges naturligvis ogsaa her med al Honnør af
Øens Autoriteter, men i øvrigt synes kun de faa derboende Danske
at nære nogen større Interesse for det danske Skib — som rimeligt er
paa dette enormt trafikerede Sted. De Danske om Bord derimod
betragter med stor Interesse den mærkelige 0 med det kolossale
Handelsliv, og med ikke mindst Interesse ser de fra »The peak« ned
paa en Stump hvid Strand ved Deep-water-bay, vidende, at der gaar
Store Nordiskes Kabel i Land, — og saa for Resten benytter man Op-
holdet til at besøge det ret nærliggende Kanton, som alligevel er det
mest interessante ved Hongkong.
»Siamstogtet« var den gængse Betegnelse for »Valkyrien«s Togt,
og dog havde Krysserkorvetten, da den forlod Siam, endnu et Stræk
som fra Nordkap til Gibraltar, inden den havde fuldført sin Mission.