Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 305 hedder Myle; Farvandet er dybt; den har et Marked. — 337. Fra Myle til Tre- ton 50 Stadier. 338* Fra Treton til Agneion 50 Stadier. Det er en Havn med en Apollonheiligdom. Den indre Del af Bugten hedder Myrtilos. Der findes ogsaa Vand. 339* Fra Agneion til Kisatnos 80 Stadier. Byen ligger ved Bug- ten og har Havn og Vand. — 340. Fra Kisamos til Tityros 25 Stadier. Forbjærget er højt og bevokset med Træer. Det springer frem mod Nord. — 341. Fra Ti- tyros til Dictynnæon 80 Stadier. Ankringspladsen er ved Bredden. — 342. Fra Dictynnæon til Koite 170 Stadier. Det er en 0 med Ankringsplads og Vand. Den ligger Nord for Kreta. — 343. Fra Koite til Kydonia 60 Stadier. Det er en By med Havn. Den har Sandbanker ved Indløbet. At der ogsaa maa have eksisteret Peripler for Europas Atlanterhavs- kyst, derom vidner et bevaret Brudstykke af et latinsk Digt (»Ora ma- ritima« o: Havets Kyster) af Rufus Festus Avienus, der levede i Tiden om c. 400 e. Kr. Heri skildres Farten fra de britiske Øer rundt Bre- tagne og Spanien til Massilia (Marseille). Digtet i sig selv kan natur- ligvis ikke være bestemt til praktisk Brug for Sømanden; men Kilden dertil synes at have været en eller flere peripluslignende Fremstil- linger, der muligvis endog gaar tilbage til gamle fønikiske Sejlads- forskrifter. Men Besejlingen af disse Kyster var utvivlsomt i hele Old- tiden og den ældste Middelalder saa sparsom, at der i den Tid hverken har været Trang eller Stof til Udarbejdelse eller Udbredelse af Pe- ripler over dem i nogen nævneværdig Grad. Det er paafaldende, at der fra hele Tidsrummet fra c. 500 e. Kr. lige ned til det 11. Aarh. ikke er levnet os det mindste Spor af Peripler, hverken græske eller latinske. At et saa nyttigt nautisk Hjælpemiddel, der allerede var bragt op til en saadan Højde, som Tilfældet var i Slut- ningen af Oldtiden, fuldstændig skulde være gaaet af Brug og i Glemme, synes næppe troligt; men det kan jo tænkes, at den Trang dertil, som maatte have været til Stede, er blevet tilfredsstillet ved Afskrivning af de forhaandenværende græske Skrifter af denne Art og sandsynligvis ogsaa ved latinske Oversættelser og Bearbejdelser deraf; paa det sidste tyder en bevaret italiensk Portolan fra 13. Aarh., der er skrevet i et mærkeligt latinsk-italiensk Blandingssprog, hvad der synes at vise, at Kilden dertil er et latinsk Skrift, som er blevet italieniseret. Imid- lertid kan det med Sikkerhed antages, at netop selve Trangen til Sej- ladsforskrifter i det meste af disse 7—800 Aar har været langt ringere Danmarks Søfart og Søhandel II. 20