Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 305
hedder Myle; Farvandet er dybt; den har et Marked. — 337. Fra Myle til Tre-
ton 50 Stadier. 338* Fra Treton til Agneion 50 Stadier. Det er en Havn med
en Apollonheiligdom. Den indre Del af Bugten hedder Myrtilos. Der findes
ogsaa Vand. 339* Fra Agneion til Kisatnos 80 Stadier. Byen ligger ved Bug-
ten og har Havn og Vand. — 340. Fra Kisamos til Tityros 25 Stadier. Forbjærget
er højt og bevokset med Træer. Det springer frem mod Nord. — 341. Fra Ti-
tyros til Dictynnæon 80 Stadier. Ankringspladsen er ved Bredden. — 342. Fra
Dictynnæon til Koite 170 Stadier. Det er en 0 med Ankringsplads og Vand.
Den ligger Nord for Kreta. — 343. Fra Koite til Kydonia 60 Stadier. Det er
en By med Havn. Den har Sandbanker ved Indløbet.
At der ogsaa maa have eksisteret Peripler for Europas Atlanterhavs-
kyst, derom vidner et bevaret Brudstykke af et latinsk Digt (»Ora ma-
ritima« o: Havets Kyster) af Rufus Festus Avienus, der levede i Tiden
om c. 400 e. Kr. Heri skildres Farten fra de britiske Øer rundt Bre-
tagne og Spanien til Massilia (Marseille). Digtet i sig selv kan natur-
ligvis ikke være bestemt til praktisk Brug for Sømanden; men Kilden
dertil synes at have været en eller flere peripluslignende Fremstil-
linger, der muligvis endog gaar tilbage til gamle fønikiske Sejlads-
forskrifter. Men Besejlingen af disse Kyster var utvivlsomt i hele Old-
tiden og den ældste Middelalder saa sparsom, at der i den Tid hverken
har været Trang eller Stof til Udarbejdelse eller Udbredelse af Pe-
ripler over dem i nogen nævneværdig Grad.
Det er paafaldende, at der fra hele Tidsrummet fra c. 500 e. Kr.
lige ned til det 11. Aarh. ikke er levnet os det mindste Spor af Peripler,
hverken græske eller latinske. At et saa nyttigt nautisk Hjælpemiddel,
der allerede var bragt op til en saadan Højde, som Tilfældet var i Slut-
ningen af Oldtiden, fuldstændig skulde være gaaet af Brug og i Glemme,
synes næppe troligt; men det kan jo tænkes, at den Trang dertil, som
maatte have været til Stede, er blevet tilfredsstillet ved Afskrivning af
de forhaandenværende græske Skrifter af denne Art og sandsynligvis
ogsaa ved latinske Oversættelser og Bearbejdelser deraf; paa det sidste
tyder en bevaret italiensk Portolan fra 13. Aarh., der er skrevet i et
mærkeligt latinsk-italiensk Blandingssprog, hvad der synes at vise,
at Kilden dertil er et latinsk Skrift, som er blevet italieniseret. Imid-
lertid kan det med Sikkerhed antages, at netop selve Trangen til Sej-
ladsforskrifter i det meste af disse 7—800 Aar har været langt ringere
Danmarks Søfart og Søhandel II.
20