Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

3o6 JOHS. KNUDSEN III end i den romerske Kejsertid. Disse Aarhundreder var jo nemlig i Middelhavslandene en stor Omvæltnings- og Brydningstid, som maatte medføre en stærk Nedgang og for en Tid endog en fuldstændig Stands- ning af al fredelig Søfart paa Middelhavet. Først kom Folkevandrings- tiden, hvis Forløbere paa dette Omraade allerede viste sig ved Mid- ten af det 3. Aarh. e. Kr. og som tog rigtig Fart fra Slutningen af det fjerde. Og næppe var denne store Omvæltning, der jo som bekendt førte til det vestromerske Riges Opløsning (476 e. Kr.) og Besættelse af en Række barbariske germanske Folkeslag, nogenlunde overstaaet, før de muhamedanske Arabere dukkede op (efter 632 e. Kr.) og ind- ledede de store Erobringskrige, der i Løbet af et Aarhundrede gjorde dem til Herrer over alle Landene Øst, Syd og endog Vest for Middel- havet, der saaledes blev Skueplads for en stadig Sørøverkrig mellem Kristne og Vantro, og for øvrigt tillige i ikke ringe Udstrækning mellem de Kristne indbyrdes. Det var en Krig af alle mod alle, som umulig- gjorde ethvert fredeligt Handelssamkvem. »Saracenerne«, som man kaldte de muhamedanske Fribyttere, satte sig endog fast paa de fleste af Øerne i Middelhavet, og de sydfranske og italienske Søstæder plyn- dredes atter og atter af dem. Efterhaanden bedredes dog Forholdene igen; Saracenerne trængtes atter noget tilbage, og c. 1100 begyndte den store Korstogsbevægelse, med hvilken der oprandt en vældig Opsvingstid for Middelhavsskibs- farten, fremfor alt for den italienske. Til Ændringen i de politiske og økonomiske Forhold kom nu ogsaa snart en af de for Skibsfarten i det hele allerbetydningsfuldeste Opfindelser, nemlig Kompasset, og dermed var der indledet en ny Tidsalder paa dette Omraade. Endnu en betydningsfuld Udvikling paa Skibsfartens Omraade fandt Sted i Slutningen af det her omhandlede Tidsrum, nemlig Sammenknytningen mellem den nordvesteuropæiske og den sydeuropæiske Skibsfart. Stødet hertil blev givet ved Vikingetogene i 9.—11. Aar- hundrede. I denne Tid strakte de forvovne nordiske Søfarere deres Togter længere og længere ned langs Vesteuropas Kyster og naaede ogsaa lejlighedsvis gennem »Nørvasund« (d. e. det smalle Sund, Gi- braltar-Strædet) ind i Middelhavet, ja endog helt over til Italien. Be- kendt er saaledes Vikingehøvdingen Hastings Erobring af Byen Luna