Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
J OH S. KNUDSEN
III
med kun »af fire Søfolk, der kommer fra Flandern}arten eller fra andre
Havne, som de plejer at sejle paa, og som derfor ingen Begreb har om
Kompas og Søkort«. Og paa Fra Mauros store Verdenskort fra 1458
læser man i Østersøen: »Paa dette Hav navigerer man hverken med Kort
eller Kompas, men med Lod«.
Men netop ved denne Tid er det, at Forandringen er ved at ind-
træde for Hanseaternes Vedkommende; i deres Skibsinventarer op-
føres fra nu af stedse hyppigere Kompasser. Ligeledes kan Kompasset
fra denne Tid betragtes som almindelig indført i engelske Skibe.
Fra Mauros Bemærkning giver aabenbart Svaret paa Spørgsmaalet
om Kompassets Anvendelse i den nord- og vesteuropæiske Skibsfart
i Middelalderen. Østersøens, Nordsøens og Kanalens forholdsvis
ringe Dybder tillader næsten over alt at orientere sig ved Lodning, hvad
der endnu i Nutiden spiller en vigtig Rolle. Hermed stemmer det
særdeles godt, at i de ældste bevarede Sejladsforskrifter fra disse Egne,
de nedertyske og hollandske »Søbøger« og »Læsekort« (hvorom mere
senere), optræder der overalt en Mængde Lodskud, ofte tillige med
Angivelse af Bundarten, og det lige til Dybder paa over 70 Favne.
Line og Lod omtales stadig i de tyske Skibsinventarer fra denne Tid.
Da man i Plymouth (1436) belægger en Danzig-Lissabonfarer med
Arrest, fratager man den Line og Lod, for at den ikke skal kunne for-
lade Havnen og fortsætte Rejsen. Ligeledes passer det med det oven-
for sagte, at de ældste Dele af disse Sejladsforskrifter næsten udeluk-
kende indeholder Flod- og Ebbetider opgivne efter Maanestillingen,
Tidevandsstrømningernes Løb og Pejlinger af Landmærker ved Ind-
løbet til Havne, hvortil selv meget primitive Azimuthkompasser kunde
bruges. Tværskurser med Angivelser af Retning og Distance optræder
først i de yngre Dele af disse Bøger, der sandsynligvis ikke er ældre
end Midten af 15. Aarh.; men en stor Del af disse Kurser er rigtignok
splittergale, hvad der tyder paa baade daarlige Styrekompasser og
ringe Øvelse i og Interesse for at bruge dem. Sandsynligvis er Kom-
passets ringe Anvendelse heroppe netop en Hovedaarsag til, at Sø-
kort over disse Egne først fremkommer ved Midten af 16. Aarh.
I Forbindelse med Kompassets Anvendelse i Nautikken er det et
vigtigt Spørgsmaal, hvornaar Misvisningen blev kendt. Heller ikke