Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
322 J OH S. KNUDSEN III med kun »af fire Søfolk, der kommer fra Flandern}arten eller fra andre Havne, som de plejer at sejle paa, og som derfor ingen Begreb har om Kompas og Søkort«. Og paa Fra Mauros store Verdenskort fra 1458 læser man i Østersøen: »Paa dette Hav navigerer man hverken med Kort eller Kompas, men med Lod«. Men netop ved denne Tid er det, at Forandringen er ved at ind- træde for Hanseaternes Vedkommende; i deres Skibsinventarer op- føres fra nu af stedse hyppigere Kompasser. Ligeledes kan Kompasset fra denne Tid betragtes som almindelig indført i engelske Skibe. Fra Mauros Bemærkning giver aabenbart Svaret paa Spørgsmaalet om Kompassets Anvendelse i den nord- og vesteuropæiske Skibsfart i Middelalderen. Østersøens, Nordsøens og Kanalens forholdsvis ringe Dybder tillader næsten over alt at orientere sig ved Lodning, hvad der endnu i Nutiden spiller en vigtig Rolle. Hermed stemmer det særdeles godt, at i de ældste bevarede Sejladsforskrifter fra disse Egne, de nedertyske og hollandske »Søbøger« og »Læsekort« (hvorom mere senere), optræder der overalt en Mængde Lodskud, ofte tillige med Angivelse af Bundarten, og det lige til Dybder paa over 70 Favne. Line og Lod omtales stadig i de tyske Skibsinventarer fra denne Tid. Da man i Plymouth (1436) belægger en Danzig-Lissabonfarer med Arrest, fratager man den Line og Lod, for at den ikke skal kunne for- lade Havnen og fortsætte Rejsen. Ligeledes passer det med det oven- for sagte, at de ældste Dele af disse Sejladsforskrifter næsten udeluk- kende indeholder Flod- og Ebbetider opgivne efter Maanestillingen, Tidevandsstrømningernes Løb og Pejlinger af Landmærker ved Ind- løbet til Havne, hvortil selv meget primitive Azimuthkompasser kunde bruges. Tværskurser med Angivelser af Retning og Distance optræder først i de yngre Dele af disse Bøger, der sandsynligvis ikke er ældre end Midten af 15. Aarh.; men en stor Del af disse Kurser er rigtignok splittergale, hvad der tyder paa baade daarlige Styrekompasser og ringe Øvelse i og Interesse for at bruge dem. Sandsynligvis er Kom- passets ringe Anvendelse heroppe netop en Hovedaarsag til, at Sø- kort over disse Egne først fremkommer ved Midten af 16. Aarh. I Forbindelse med Kompassets Anvendelse i Nautikken er det et vigtigt Spørgsmaal, hvornaar Misvisningen blev kendt. Heller ikke