Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 321 Til et Skib er 1345—46 indkøbt i Sluis i Flandern: »XII horologia vitrea« (d. e. 12 Glas-Sandure), og endvidere »twelve stones, called adamants, called sailstones«. Af de her nævnte Instrumenter er »dial« utvivlsomt et saakaldt »Solkompas«, d. v. s. en lille Æske indeholdende en Solskive og en Kompasnaal, ved Hjælp af hvilken Instrumentet indstilledes i Meridianen, medens en mellem Bunden og Laaget anbragt Traad, som strammedes, idet Laaget lukkedes op, tjente som Skygge- kaster; af sa.ada.nne Solkompasser er enkelte Eksemplarer opbevarede i tyske Musæer fra Aarene 1451, 1453 °g senere; de har været brugt, tildels i forbedret Skikkelse og omhyggelig Udførelse, lige ned til vor egen Tid og er msnskc endnu 1 Handelen som Legetøj. — Ved »sailing- needle« skal sikkert forstaas et Flyde- eller Hængekompas, snarest det sidste. »Saling-stone«, »sailing-piere« og »adamant« kan jo ikke være andet end Magnetstenen. Fra Tiden 1410—20 nævnes »one dyoli and one seyling-needle«, »3 compas and 1 dyoli«, »1 compasse, 1 dioll«, »1 dioll, i compasse and 1 boxe«. Her dukker altsaa to nye Betegnelser op, »compasse« og »boxe«. »Boxe« svarer aabenbart til den meget alminde- lige italienske Betegnelse >>bussola« og er formodentlig et virkeligt (maaske italiensk) Styrekompas. »Compasse« er da muligvis at forstås som et Azimuthkompas med hængende Naal og Rose og med Alhidade 1 Laaget eller med en Skyggestift i Laagets Centrum; det kan endelig maaske ogsaa være et saakaldt »Ækvinoktialkompas« (en Kompasrose uden Magnetnaal, men med en lodret Skyggestift i Midten). En tysk Kompasmager fra Stralsund omtales i i39oernej men der forlyder intet om, hvad Slags Kompasser det er, han har lavet; det rimeligste er at tænke paa Azimuthkompasser med Alhidade eller Skyggestift. I tyske Skibe omtales i øvrigt ikke Kompas før 1460. Det ser altsaa ud til, at de vest- og nordeuropæiske Sømænd saa godt som slet ikke har brugt Styrekompasser endnu i 14. og første Halvdel af 15. Aarh., og dette Indtryk bestyrkes ved andre Vidnes- byrd. Da den bekendte portugisiske Prins Henrik Søfarer i 1434 for anden Gang udsendte Ridderen Gil Eannes for at gøre Forsøg paa at omsejle Kap Bojador, hvad der var mislykkedes for ham i første Omgang, formanede han ham til denne Gang at vise sig mere mandhaftig og ikke lade sig skræmme af Ammestuehistorier og løse Paastande, til- Danmarks Søfart og Søhandel II. 21