Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

32O JOHS. KNUDSEN HI i og for sig kunde passe meget godt; men om selve Giojas Person vides ikke det mindste. Ved de indgaaende Arkivstudier, som dette Spørgs- maal har givet Anledning til, er det i de sidste Aar lykkedes en italiensk Lærd at finde et Par Mænd, som muligvis hørte til en Slægt ved Navn Joya og beklædte Stillingen som Havnemestre i Apulien og Calabrien kort efter 1300, hvad dog altsaa har noget med Søvæsen at gøre. Det er derfor muligt, at i alt Fald det traditionelle Navn Gioja kan være rigtigt. Derimod kan det paavises, at Fornavnet Flavio, der først op- træder hos en Forfatter i Begyndelsen af 16. Aarh., er opstaaet ved en Misforstaaelse. Nok saa sandsynligt er det, at det i Virkeligheden var Giovanni. Men hvordan det end forholder sig med denne Giojas Person og mulige Andel i Kompasforbedringen, saa meget er sikkert, at der allerede i 15. Aarh. i Amalfi var en Tradititon om, at Byen havde Æren derfor, og det er derfor sandsynligt, at vi kan lade det gamle Vers blive staaende, naar vi oversætter det saaledes: »Amalfi skænkede først Sømændene et brugeligt S/afckompas.« Indførelsen af Kompasset i den praktiske Navigation maa være gaaet meget hurtig for sig i Middelhavet og være fuldbyrdet i Løbet af 13. Aarh., hvad man kan se af de Sejladsforskrifter, Portolaner, og især af de fortrinlige Søkort, Kompaskortene, som tilvejebragtes af Italienerne fra c. 1300 og videre. Hernede blev Kompasset altsaa brugt fortrinsvis som Styrekompas, Det blev i Virkeligheden i over 200 Aar en Hovedforskel mellem Middelhavsfolkenes og de vest- og nordeuro- pæiske Sømænds Navigation, at de førstnævnte fra c. 1300 baserede deres Sejlads paa Kort, medens dette vigtige Hjælpemiddel i denne Tid var ukendt i Nord- og Vesteuropa; her oppe blev Kompasset i det hele langt mindre udbredt, og det brugtes i dette Tidsrum fortrins- vis som Azimuthkompas og Ur, Hvor lidt Kompasset endnu i 14. og 15. Aarh. blev brugt i den vest- og nordeuropæiske Skibsfart, fremgaar tydeligt af den sparsomme Omtale deraf i engelske og hanseatiske Fortegnelser over Skibsinven- tarer o. lign., hvoraf ikke helt faa er bevarede; kun yderst sjældent er der i disse anført magnetiske Instrumenter, af hvilke atter kun nogle ganske enkelte kan tydes som Styrekompasser. 1338 opføres saaledes »two sailing-needles and a dial«, 1345 en »sailing-piere« (d. e. Sejlesten).