Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING
med. »Med et saadant Instrument kan du rette din Gang til Stater,
Øer og hvilke som helst Steder, du vil, paa Landet eller Havet, for
saa vidt deres (geografiske) Længde og Bredde er dig bekendt.« — Vi
har altsaa her et Landkompas med Pejleindretning, der var fuldstændig
tilfredsstillende til Brug paa Land, nemt at haandtere og transportere.
Til Brug paa Søen og især til at styre efter var Maricourts Instru-
menter dog lidet egnede. De nødvendige Forbedringer i saa Hen-
99. Pierre de Maricourts Bussole (Landkompas).
Rekonstruktion af T. Bertelli (1868). (A. Schück:
Der Kompass, 1911.)
100. Pierre de Maricourts Bussole; Inddelingen
og Alhidaden (Viseren) set fra oven. Rekonstruk-
tion af P. Gasser (1558). (A. Schück: Der Kom-
pass, 1911.)
seende blev imidlertid indført i Tiden nærmest derefter, uden at vi
dog kan sige bestemt hvornaar og af hvem. Disse Forbedringer be-
stod dels i, at man lod Naalen hænge i en Dup paa Spidsen af en lodret
Pind midt i Bunden af en Æske og saa lagde Kompasrosen oven paa
Naalen i fast Forbindelse med denne, og dels i Anbringelsen af hele Æsken
i den saakaldte kardanske Ophængning, og endelig i Opfindelsen af Styre-
stregen. Medens det, som før nævnt, sandsynligvis er Flamlænderne,
der har fundet paa at lægge Rosen oven paa Naalen, er det utvivlsomt
italienske Sømænd, der har indført de tre andre Forbedringer, og her
bliver der da Plads for det Navn, hvem en gammel Tradition med
Urette tillægger Æren for Kompassets Opfindelse i sin Helhed, nem-
lig (Flavio) Gioja fra Amalfi tæt ved Neapel (»Prima dedit nautis usum
magnetis Amalfis«, d. e. Amalfi skænkede først Sømændene Brugen
af Magneten). »Opfindelsen« skal være sket ved Aar 1300, hvad der