Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

3x8 JOHS. KNUDSEN IH flad Skive. Denne indsætter man i en Æske af let Træ og sætter Laa- get vandtæt paa, hvorpaa man lader Æsken flyde i en Skaal med Vand. Paa Skaalens Kanter afmærkes det astronomiske Nord- og Sydpunkt og en Traad trækkes mellem dem tværs over Skaalen. Efter at Æsken med Magnetstenen har indstillet sig, bestemmer man ved Hjælp af Traaden dens Nord- og Sydpunkt og trækker oven paa Laaget en Linie mellem dem, og lodret paa denne en Øst-Vcstlimej hver af Kva- dranterne deles i 90. Oven paa Laaget fastgør man en drejelig Alhi- dade (Viser) ligesom paa et Astrolabium med lodrette Stifter paa Enderne. Vil man nu om Dagen maale Solens Azimuth, sætter tnsn Æsken i Vand, og naar den har indstillet sig, holder man den fast med Haanden og drejer saa Alhidaden, indtil Skyggen af den mod Solen vendende Stift falder langs ad Alhidaden; Spidsen af Alhidaden angiver da Solens Azimuth. Paa samme Maade kan man om Natten maale Maanens og Stjernernes Azimuther. Men af Azimutherne kan man igen udfinde Dagstiderne. — Dette sidste viser altsaa, at Instrumentet ikke er beregnet til at bruges som Styrekompas, men som Tidsmaaler. Ved Maricourts »Flydekompas« er den Ejendommelighed at mærke, at det som Følge af sin Indretning ganske ubevidst og mekanisk er korrigeret for Misvisning for det Steds Vedkommende, hvor det er lavet. Endvidere er her det betydningsfulde Skridt gjort: at for- binde »Rosen« med »Naalen«. Da Maricourt jo, som før nævnt (S. 315h henfører Brugen af Magneten til de nordvestlige Have, er det meget sandsynligt, at det er Flamlænderne, der, som det berettes af en gam- mel Tradition, har fundet paa den sidst nævnte Forbedring. Maricourts andet Instrument, som han selv — og med Rette — kalder bedre og paalideligere, var en flad Træ- eller Kobberæske med Glaslaag; midt i Æsken, mellem Laaget og Bunden, var der anbragt en lodret, drejelig Akse med et Hul paa tværs gennem Midten, hvori- gennem den magnetiserede Jærnnaal blev stukket; denne kunde saa- ledes dreje sig frit i vandret Plan og vilde altsaa, naar Æsken stod paa et vandret Underlag, indstille sig i Nord-Syd. Lodret mod det nævnte Hul i Aksen var der et andet, hvorigennem blev stukket en Sølvstang, der altsaa viste Øst-Vest. Inddelingen var anbragt oven paa Laaget, paa hvilket der tillige var fastgjort en Alhidade til at maale Azimuther