324
JOHS. KNUDSEN
Ill
har derfor ogsaa en meget stor østlig Misvisnings-Angivelse (c.200).
Selvfølgelig har de gamle tyske Kompasmagere i 15. Aarh. hverken
vidst Besked med Kompasnaalens lokale eller sæculære Variationer og
heller ikke taget det saa nøje med Anbringelsen af et saadant Mærke.
Da de først havde opdaget, at der var lidt østlig Misvisning, som deres
102. Kong Frederik Il's Rejsekompas (1573).
(Rosenborg.)
Instrumenter skulde korri-
geres for ved Brugen, an-
bragte de paa Slump et Mær-
ke lidt Øst for Nordpunktet,
og det blev de ved med gan-
ske haandværksmæssigt uden
at undersøge, om det nu og-
saa stadig passede.
Naar altsaa Tyskerne har
kendt Misvisningen allerede
i første Halvdel af 15. Aarh.
og taget Hensyn til den ved
Konstruktionen af Landkom-
passer, er det vanskeligt at
tænke sig, at den ikke ogsaa
skulde have være kendt i
Havnestæderne og paaagtet
af dem, der lavede Skibskom-
passer. Da det nu vides, at
man i Nederlandene og andre
Steder i Vesteuropa i 16. Aarh. og senere korrigerede Misvisningen ved at
lægge Magnetnaalen under en tilsvarende Vinkel skævt under Kompasrosen,
er det højst sandsynligt, at man allerede i 15. Aarh. har benyttet denne
Udvej, hvorimod man i Middelhavet, hvor Misvisningen jo var flere
Grader mindre, plejede at lægge Naalen lige under Nord-Syd Linien.
Herpaa tyder den Iagttagelse, som Kolumbus gjorde paa sin første
Rejse (1492), at hans flamske Kompasser viste vestligere end de ge-
nuesiske, idet han nemlig paa denne Rejse passerede Agonen (den
Linie, hvor der ingen Misvisning er) et Sted ude i Atlanterhavet.
I Førstningen antog man, at Misvisningens stedlige Forskelligheder