Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 325 hidrørte fra Ejendommeligheder ved de forskellige Magnetstene, hvor- med man bestrøg Konipasnaalene. Først lidt efter lidt, under de lange Sørejser som Spanierne og Portugiserne foretog i Opdagelsestiden, fik man i Løbet af første Halvdel af 16. Aarh. Forstavelsen af, at der var en vis Regelmæssighed i Fænomenet, og at det i Virkeligheden drejede sig om en stor, almindelig Naturlov. For Fuldstændighedens Skyld skal her tilføjes, at Magnetnaalens Inklination paavistes første Gang i 1576 af Englænderen Robert Norman, og dens sæculære Varia- tion i 1634 af hans Landsmand Gellibrand. Efterhaanden som man fik Indblik 1, at Misvisningen vel var for- skellig paa de forskellige Steder, men dog inden for visse større Om- raader nogenlunde konstant, slog man ind paa den Vej at lave dertil svarende særlige Slags Kompasser. Saaledes nævner Rob. Norman fem forskellige. 1) dem fra Sicilien, Venezia og Genua, der bruges i det østlige Middelhav; de er meridionals, d. v. s. Naalen ligger lige under Nord-Syd Linien; 2) dem fra Danzig, Øresund og Flandern, med %—i Streg østlig Korrektion (»and by the compasses they make both the plats (□: Platkort) and the rutters (□: Kursforskrifter) for the Sound«, siger han); 3) dem for Rusland (□: det Hvide Hav) med 1% Streg østlig Korrektion; og 4) dem for Sydvesteuropa og England, med y2 Streg østlig Korrektion. Den femte Slags omtales ikke nærmere, men har sandsynligvis været med omstilbar Naal. Norman gør opmærksom paa Faren ved at bruge alle disse forskellige Kompasser jævnsides, bl. a. fordi det bringer Forvirring baade i Kortlægningen og i Brugen af Kortene. Will. Borough oplyser (1581), at Sømændene paa Rejsen til New Foundland undertiden satte en løs drejelig Dobbelt-Rose uden Naal paa Kompasset og indstillede denne fra Tid til anden efter den observerede Misvisning. Ogsaa han advarer mod de mange' for- skellige Slags Kompasser og paapeger Vigtigheden af, at man korri- gerer sine Observationer for de deraf flydende Fejl. Det ældste bevarede danske Skibskompas er Kong Christian IV's (fra 1595) paa Rosenborg, et meget smukt udført Arbejde af forgyldt Messing. Paa dette ligger Naalen meridionalt, skønt der ved den Tid maa have været en østlig Misvisning af c. % Streg. Paa Rosen er der c. % Streg Øst for »Liljen« (Nordpunktet) anbragt en lille Pil, hvad