Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 325
hidrørte fra Ejendommeligheder ved de forskellige Magnetstene, hvor-
med man bestrøg Konipasnaalene. Først lidt efter lidt, under de lange
Sørejser som Spanierne og Portugiserne foretog i Opdagelsestiden,
fik man i Løbet af første Halvdel af 16. Aarh. Forstavelsen af, at der
var en vis Regelmæssighed i Fænomenet, og at det i Virkeligheden
drejede sig om en stor, almindelig Naturlov. For Fuldstændighedens
Skyld skal her tilføjes, at Magnetnaalens Inklination paavistes første
Gang i 1576 af Englænderen Robert Norman, og dens sæculære Varia-
tion i 1634 af hans Landsmand Gellibrand.
Efterhaanden som man fik Indblik 1, at Misvisningen vel var for-
skellig paa de forskellige Steder, men dog inden for visse større Om-
raader nogenlunde konstant, slog man ind paa den Vej at lave dertil
svarende særlige Slags Kompasser. Saaledes nævner Rob. Norman fem
forskellige. 1) dem fra Sicilien, Venezia og Genua, der bruges i det
østlige Middelhav; de er meridionals, d. v. s. Naalen ligger lige under
Nord-Syd Linien; 2) dem fra Danzig, Øresund og Flandern, med
%—i Streg østlig Korrektion (»and by the compasses they make both
the plats (□: Platkort) and the rutters (□: Kursforskrifter) for the Sound«,
siger han); 3) dem for Rusland (□: det Hvide Hav) med 1% Streg østlig
Korrektion; og 4) dem for Sydvesteuropa og England, med y2 Streg
østlig Korrektion. Den femte Slags omtales ikke nærmere, men har
sandsynligvis været med omstilbar Naal. Norman gør opmærksom paa
Faren ved at bruge alle disse forskellige Kompasser jævnsides, bl. a.
fordi det bringer Forvirring baade i Kortlægningen og i Brugen af
Kortene. Will. Borough oplyser (1581), at Sømændene paa Rejsen
til New Foundland undertiden satte en løs drejelig Dobbelt-Rose
uden Naal paa Kompasset og indstillede denne fra Tid til anden efter
den observerede Misvisning. Ogsaa han advarer mod de mange' for-
skellige Slags Kompasser og paapeger Vigtigheden af, at man korri-
gerer sine Observationer for de deraf flydende Fejl.
Det ældste bevarede danske Skibskompas er Kong Christian IV's
(fra 1595) paa Rosenborg, et meget smukt udført Arbejde af forgyldt
Messing. Paa dette ligger Naalen meridionalt, skønt der ved den Tid
maa have været en østlig Misvisning af c. % Streg. Paa Rosen er der
c. % Streg Øst for »Liljen« (Nordpunktet) anbragt en lille Pil, hvad