326 JOHS. KNUDSEN III
der synes at tyde paa, at man har moret sig med at eksperimentere
med Kompasset et helt Aarhundrede senere, da Misvisningen var
blevet c. 2/3 Streg V. Eller maaske Naalens Nordspids oprindelig har
været lagt under dette Mærke, men saa senere er blevet drejet for at
holde Skridt med den aftagende Misvisning, som i Kongens lange
Regeringstid netop har beløbet sig til c. % Streg. (Jfr. Billedet i I. Bd.
S. 492).
Om Misvisningens Forandringer i Danmark vides det, at den i
1649 i København var i^0 0 og i 1692: 7—7/2° V. Ikke des mindre
vedblev Kompasmagerne herhjemme alligevel endnu at lægge Naalen
y2 Streg 0 for »Liljen«, hvorved altsaa Rosen blev drejet over 1 Streg
venstre om. Det meningsløse heri var dog nu blevet saa iøjnefaldende,
at Ole Rømer den 13. Februar 1692 indsendte en Memorial til Admira-
litetet og foreslog, at der, i Lighed med, hvad der en fem Aars Tid tid-
ligere var sket i Holland, skulde gives Kompasmagerne Ordre til kun
at fremstille »retvisende« Kompasser med Naalen lagt lige under Nord-
Syd Linien. I August 1692 udstedtes da ogsaa en Forordning om, at
»alle Kompasser, som paa H. M/s egne Skibe, baade Orlogs- og Kof-
fardifarere, herefter skal bruges, skal alle være retvisende og have
Magnetnaalen lagt lige under Nord- og Sønder Stregen«. Men formo-
dentlig har Skipperne af »den gode gamle Skole« endnu i lange Tider,
baade her til Lands og i Udlandet, vedblevet at sejle paa de gammel-
dags vilkaarligt korrigerede, eller rettere konfunderede, Kompasser.
De italienske Portolaner og Kompaskort.
Det er selvindlysende, at Kompassets Indførelse kom til at danne
Epoke i Navigationens Historie, at Rækkevidden af den dermed skabte
Forbedring i Søfartens Vilkaar og Udviklingsmuligheder maatte være
uoverskuelig. I første Række blev det Italienerne, der forstod at drage
Nytte af det nye Hjælpemiddel. Det Opsving i deres Skibsfart, der