Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

334 JOHS. KNUDSEN III og i saa Tilfælde er de forskellige Øer i en enkelt Øgruppe mærkelig nok i Reglen forsynet med hver sin Farve. Der er ingen som helst Graddeling, hverken i Længden eller Bredden; derimod er Kortene overtrukne med et eller flere Systemer af Kompaslinier, der udstraaler fra Centrer, som er grupperede med en vis Regelmæssighed; først hen- imod Middelalderens Slutning blev der i disse Centrer tegnet mer eller mindre fuldstændige Kompasroser, ofte pragtfuldt udsmykkede og farvede. Disse Kompaslinier har naturligvis tjent til Hjælp for Sø- manden, naar han skulde bestemme sin Kurs mellem to givne Steder, og for at gøre det lettere at holde dem ude fra hinanden er der som oftest anvendt forskellig farvet Blæk efter et vist System, saaledes at f. Eks. de hele Vinde er sorte, de halve Vinde grønne og Kvartvindene røde. Da man i nyere Tid gik over til at trykke Søkortene, bibeholdt man som bekendt i lange Tider disse Kompasser med deres Linie- systemer, idet man saa i Stedet for Farver kendetegnede de forskel- lige Linier ved forskellig Stipling og Punktering. Paa Kompaskortene anvendes ingen Signaturer for Byer o. lign.; derimod anbringes ofte Vaabenskjolde, Faner o. lign, for at betegne en Bys eller en Ø’s politiske Tilhørighed; saaledes er f. Eks. Rhodos i Regelen forsynet med Johanniterkorset og Venezias Faktorier med Marcusløven. Klipper og Rev fremstilles ved Punkter. Af den topo- grafiske Situation i Indlandet medtages i Begyndelsen kun, hvad der har Betydning for Sømanden. Bjærgkæder fremstilles som tykke Vul- ster eller Pølser. De vigtigste Byer kendetegnes ved Ringmure, Taarne og Gengivelser i Profil af deres vigtigste Bygninger. Politiske Lande- grænser findes ikke, og Navnene paa Staterne er ofte skrevet med lille Skrift i en eller anden Afkrog, hvor der er Plads dertil; derimod er i de senere Kort de politiske Forhold udtrykt ved Faner, Vaabenskjolde og ikke sjældent ved Konger siddende paa deres Trone; eller der teg- nes Dyr og Planter, som hører hjemme det paagældende Sted; i Havene tegnede man Billeder af virkelige Havdyr eller fantastiske Uhyrer, Skibe o. s. v. Efterhaanden medtog man mere og mere af Situationen i Indlandet, Bjærgkæder, Floder, Byer o. s. v.; men den Slags Tilføj- elser er som oftest overordentlig fejlagtige (paa Dalortos Kort 1339 [Fig. 105] og det katalanske Kort 1375 løber f. Eks. Elben mod VSV)