Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 333 franske Kong Ludvig den Hellige sig under Overrejsen forevise et Kort, paa hvilket han fik opgivet Skibets Position. Og de ældste be- varede Kompaskort menes at være fra Slutningen af 13. Aarh. Disse Kompaskort er de første virkelige Søkort, der kendes, og der er ingen som helst Støtte for den Antagelse, at der skulde have eksisteret ældre Søkort. Ikke blot kan disse Kort vanskelig tænkes opstaaede uden med Kompasset som Forudsætning; men ogsaa omvendt kan man sige, at uden Kompasset var de til liden eller ingen Nytte for Sømanden. Billedet S. 344—45 giver en god Forestilling om, hvorledes et saadant Kompaskort tager sig ud. Af Kompaskort fra Middelalderen (indtil c. 1500) er der bevaret en Mængde, c. 75 Stykker. De fleste af dem er Oversigtskort, om- fattende hele Middelhavet og Sortehavet, og mange medtager des- uden den atlantiske Kyst op til Strædet ved Calais, ja nogle har endda dertil føjet en Skitsering af Nordsøen, Skagerak, Kattegat og Øster- søen. Men der er her den Forskel, at medens Kysterne op til Flandern er tegnet overordenlig naturtro, er Resten, hvor den er medtaget, kun ganske løst og omtrentligt angivet; f. Eks. mangler altid den botniske og den finske Bugt. En Del af Kompaskortene er indrettede som At- lasser, med Blade, der hver giver et mindre Afsnit af det Omraade, der skal behandles. Materialet er altid Pergament, for de store Over- sigtskorts Vedkommende i Almindelighed et helt Skind, som i Hoved- sagen har beholdt sin naturlige Form, saaledes at Dyrets Hals træder frem ved den ene Ende, og Tegningen er altid lagt saaledes, at Halsen vender imod Vest. Tegningen er oftest sirlig, Kystlinierne er trukket med en fin Streg. Navnene, der staar i tæt sluttet Række langs Kysten, er saa vidt muligt paaskrevne saaledes, at de staar lodret paa Kyst- linien ind i Landet; deraf følger, at man stadig maa dreje Kortet under Brugen, eftersom Kystlinien svinger. Hvor denne Regel ikke har kun- net overholdes, f. Eks. ved en lang smal 0 som Kreta, eller ved Øgrup- per med mange smaa Øer, er Navnene skrevet i Flæng, som det pas- sede Korttegneren bedst. Man kan derfor egentlig ikke sige, at et saa- dant Kort er orienteret i nogen bestemt Retning. Navnene er som Regel skrevne med sort, de vigtigere dog ofte med rødt. Hverken det faste Land eller Havfladen er dækket med Farve, derimod altid Øerne,