332 JOHS. KNUDSEN III
nere end den foregaaende Dag, maa der udføres en særlig Beregning
for at udfinde, hvilke Maanestillinger der giver Høj- og Lavvande
paa de andre Dage i Maaneden, og for at kunne det, maa man vide,
hvor mange Dage der er forløbet siden sidste Ny- eller Fuldmaane,
hvad man jo kan se af Almanakken. Hele Regnestykket er yderst sim-
pelt, ikke mere indviklet, end at en almindelig Skipper i Middelalderen
kunde lære at udføre det. Det var en lidet eksakt, men dog nogenlunde
fyldestgørende Fremgangsmaade, der svarede godt til Navigationens
almindelige Standpunkt i denne Tid.
Foruden om Kurser og Distancer samt Havnetider indeholder.
Portolanerne som ovenfor nævnt Oplysninger om Flod- og Ebbestrøm-
ningerne, der jo kræver en ikke ringe Hensyntagen, og endvidere om
Dybder og Bundart; der er Lodskud paa over 80 Favnes Dybde og
talrige Opfordringer til at bruge Loddet flittigt, og de ret detaljerede
Angivelser af Bundarten viser, at Loddet maa have været indrettet
som i Nutiden, med Tælle eller et andet lignende Stof i Bunden. En-
delig er der Oplysninger om Bev og Grunde, tørre og blinde Skær o. s. v.
med deres respektive Landmærker.
Men een Ting findes ikke i Portolanerne, og det er astronomiske
Bredde- eller Længdeangivelser. Det var først paa de lange Opdagelses-
rejser lige i Slutningen af Middelalderen, at Sømændene lærte at bruge
dette Orienteringsmiddel, — og at Nødvendigheden tvang dem til
at bruge det.
Som ovenfor nævnt maa Kompassets Indførelse i Navigationen
paa Middelhavet antages at være sket c. 1150. Alt imens Kompasset
nu i de følgende Aartier fuldkommengjordes som Skibskompas og
den italienske Søfart svang sig mere og mere op, indsamlede Sømæn-
dene et stadig større Materiale af den Slags Oplysninger, der efter-
haanden udformedes til Portolaner. Men denne Virksomhed førte
snart med logisk Konsekvens et nyt Skridt videre: man bragte det
indsamlede Materiale i grafisk Form, d. v. s. man begyndte at tegne Sø-
kort, de saakaldte Kompaskort. Hvor tidlig dette er sket, vides ikke
med Bestemthed. Men det maa have været Tilfældet i det mindste
ved Midten af 13. Aarh.; thi paa sit Korstog til Tunis i 1270 lod den