331
Strømninger
o.
w-
HI
og de af dette fremkaldte
tagen. Og dette er da
ogsaa sket.
Først og fremmest var
Kendskab til Havneti-
derne af Vigtighed. Ved
»Havnetiden« forstaar
man Tiden for Højvan-
dets Indtræden paa Ny-
og Fuldmaanedagen. Paa
Grundlag af Iagttagelser
var denne Havnetid be-
stemt i de forskellige
Havne, og da den jo
hængte sammen med
Maanens Stilling, angav
man den ved, at Maanen
stod i den eller den
Kompasstreg. Da der nu
i Løbet af 24 Timer ind-
træder to Højvande og
to Lavvande, saa var det
for den ene Højvandstid, thi den anden indtraf, naar Maanen
12 Timer senere stod i den modsatte Kompasstreg. Og tillige var
dermed Tiden for de to Lavvande givet, thi de indtraf, naar Maanen
stod otte Streger fra Højvandsstregerne. Hvis det altsaa f. Eks. er iagt-
taget, at Højvandet paa et givet Sted paa Ny- og Fuldmaanedagen
indtræder, naar Maanen staar i SØ, ved man, at det andet Højvande i
disse Dage vil indtræde, naar den staar i NV; og tilsvarende vil de to
Lavvande indtræde, naar den staar henholdsvis i SV og NØ. Da nu
imidlertid Maanens Kulmination daglig indtræder c. 48 Minuter se-
104. Fransk Kompasrose. Paa Originalen staar de kardinale
Streger i rødt, de interkardinale i blaat, »Halvvindene« (NNE,
ENE o s. v.) i grønt. (A. Schuck: Der Kompass, ign.)
tilstrækkeligt at bestemme Maanestillingen
STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING
nende mere monumentale Bygværker, der egner sig til dette Brug.
De atlantiske Kyster er bearbejdet paa samme Maade som Middel-
havskysterne; men herude gør der sig yderligere nogle Forhold gæl-
dende, som ikke spiller nogen Rolle i Middelhavet, nemlig Tidevandet
lign., der krævede Hensyn-
■a—a—