103. Italiensk Kompasrose. Stregbetegnelserose N, NNO,
NO o. s. v. findes ikke paa Originalen, paa hvilken de 8
»hele« Vinde staar i Sølv, de 8 »halve« Vinde i blaat og de
16 »Kvartvinde« i rødt. Q. D.TRA.V. GRE. = Quarta
di Tramontana ver Greco = NtØ. (A. Schück: Der Kom-
pass, 1911.)
længder«)), om der er Grunde at tage
330 J OHS. KNUDSEN HI
staar Kurser og Distancer, som Regel ordnede i sammenhængende
Lister, der følger Kysterne Stykke for Stykke. I de mere udførlige Porto-
laner er der paa visse Steder indskudt Rækker af Tværskurser med
tilhørende Distancer, et Vidnesbyrd om, at Sømanden nu uden Betæn-
kelighed vovede sig ud paa det aabne Hav. Dernæst gives der indgaa-
ende Oplysninger om Havne-
forholdene; der bruges en
Mængde forskellige Udtryk
for at karakterisere de for-
skellige Slags Ankerpladser,
Anløbssteder o. s. v. Indløbet
til saadanne Steder beskrives
udførligt: fra hvilken Side
man skal løbe’ ind, om man
skal holde sig midt i Far-
vandet eller til en af Siderne,
hvor nær man maa komme
Forbjærge, Odder og Frem-
spring af Landet; dernæst om
Havnen yder Beskyttelse mod
alle Vinde eller kun mod visse
bestemte, om den er forsynet
med Moler, om dens Dybde-
forhold (Dybder angives i Fav-
ne, Fod eller Palmer (»Haand-
sig i Agt for (»gaa frem paa
Loddet«, hedder det undertiden), og der gives Anvisning, hvor paa
Lag i Havnen man helst bør ankre (»under Kastellet«, »ved Taarnet«
o. s. v.).
Det store Flertal af Havnene, og især de store og vigtige, var for-
synet med Fyrtaarne, ligeledes mange Forbjærge. Som Landmærker
brugtes Naturgenstande, Bygninger eller specielle Vartegn. Højder
spiller selvfølgelig en stor Rolle i denne Henseende; karakteristiske
Træk ved deres Profil beskrives, ligesaa særlige Farvetoner paa deres
Skrænter. Af Bygninger er det især Kirker, Klostre, Slotte og lig-