Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 329
ganske nyt for Italienerne, og endelig m. H. t. Bundforholdene i Bis-
caya-Bugten og Kanalen. Atter her maa det dog siges: vi har intet
tilbage af den Slags portugisiske, spanske eller franske Sejladsfor-
skrifter \ men der haves en fransk »Routier« (Vejviser) fra Slutningen
af 15. Aarh. af Pierre Garcie-Ferrande, som aabenbart er sammen-
stykket af flere forskellige ældre og altsaa synes at vise, at saadanne
har været til.
De i Portolanerne opførte Distancer hviler alene paa Gisning.
Mange af dem, for de korte og stærkt trafikerede Ruter, er forbav-
sende nøjagtige, medens andre er ikke saa lidt forkerte. Loggen kom
ikke i Brug før i 16. Aarh.
Før Kompassets Opfindelse havde de italienske Sømænd til prak-
tisk Brug ikke følt Trang til at dele Horisonten i mere end otte »Vinde«,
som hver havde sit særlige Navn:
Tramontana = N Ostro el. Mezzodi - S
Greco = NØ Libeccio el. Garbino SV
Levante == 0 Ponente - V
Scirocco = SØ Maestro = NV
Efter Kompassets Indførelse viste denne Ottedeling sig ganske util-
strækkelig, og man bødede da paa Mangelen ved at dele hver af de »hele«
Vinde i 2 »halve« Vinde og hver af disse atter i to »Kvartvinde«; paa
den Maade fik man altsaa en Toogtredivedeling, der fik sin Betydning
ved at overføres paa Kompasrosen, som Italienerne derfor ogsaa med
fuld Ret kaldte for »Vindrosen«. De »halve« Vinde fik Navn efter de to
nærmest liggende »hele« Vinde, f. Eks. Greco-Tramontana (=NNØ),
Greco-Levante (=ØNØ) o. s. v., »Kvartvindene« efter den nærmeste
»hele« Vind med Tilføjelse af en »Kvart« til den ene eller anden Side,
f. Eks. Tramontana en Kvartvind mod Greco (=N t 0), Greco en
Kvartvind mod Tramontana (= NØ t N) o. s. v. En »Kvartvind«
betegner altsaa en hel Streg*).
I første Række blandt de i Portolanerne indeholdte Oplysninger
*) Denne Inddeling af Kompasrosen og Benævnelse af »Vindene« bruges endnu af Italienerne. Spa-
nierne, Portugiserne og Franskmændene bruger den samme Inddeling; men »Vindene« kaldes med
Navnene paa de tilsvarende »Streger«. Altsaa er italiensk Greco Levante = fransk NE 1/4 E =
NØ t 0.