Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

328 JOHS. KNUDSEN III tydelig nok oversat fra Italiensk. Først fra Tiden hen imod Midten af 15. Aarh. begynder en sammenhængende Række af de rigtige ita- lienske Portolaner, som er bevaret først i Haandskrifter og snart til- lige i trykte Udgaver. Som ved Periplerne mangler vi altsaa ogsaa her de første Trin i Udviklingsrækken; men at der maa have eksisteret Portolaner over hele Middelhavet og den atlantiske Kyst op til Flan- dern allerede fra det 13. Aarh., bevises af Kompaskortene, af hvilke der haves en Mængde over hele dette Omraade allerede fra 14. Aarh., enkelte endog fra Slutningen af 13. Aarh. Indholdet af Portolanerne er meget forskelligt, idet nogle ind- skrænker sig til Behandlingen af visse bestemte Omraader, medens andre omfatter hele Middelhavet og de atlantiske Kyster. Mange af dem viser store indbyrdes Overensstemmelser, medens andre er helt selvstændige. Adskillige af dem er bestemt daterede og endog forsynede med Forfatternavn. Den Skikkelse, hvori Portolanerne er overleveret os, er meget mangelfuld. Skønt de foreliggende Haandskrifter formodentlig er nedskrevet af Sømændene selv, er de dog fulde af Fejl: Skrive- og Læsefejl, Overspringninger o. lign., og især er Navnene forvanskede i den utroligste Grad. Medens Portolanerne for Middelhavets Vedkommende opgiver Distancerne i »Miglier« (af latinsk mille, Flertal millia, d. e Tusinder, underforstaaet passus, Skridt; heraf det danske »Mil«), d. e. smaa Sø- mil paa c. 1,25 km, brugtes i Atlanterhavet oprindelig den saakaldte »Legua« (c. 5,5 km), der fra ældre Tid var i Brug ved Portugals, Spa- niens og Frankrigs Kyster, og dette Maal er da ogsaa for disse Egnes Vedkommende anvendt i den ældste italienske Portolan, hvori de er medtaget. Dette tyder paa, at de italienske Sømænd i Begyndelsen, da de udstrakte deres Rejser til disse Egne, herude har forefundet mundtlige lokale Traditioner eller maaske endog skriftlige Optegnelser, som de har kunnet benytte i alt Fald som delvist Grundlag, der kunde udfyldes og fuldstændiggøres med egne Erfaringer. Og dette har sik- kert været Tilfældet ikke blot m. H. t. Distancer, men ogsaa Kurser, og først og fremmest Tidevandsforholdene, der herude jo spiller en saa overvældende Rolle for Besejlingen af Havnene, og som var noget