Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
336 JOHS. KNUDSEN III og staar i stærk Modsætning til Tegningen af den nautiske Del af Kortene. Alle Kompaskortene er eller har været forsynet med en Mileskala, ved Hjælp af hvilken man kunde udmaale Afstandene. Den Maale- enhed, der ligger til Grund for Middelhavet, synes at være en lille italiensk Sømil paa c. i1/« km. Derimod synes Atlanterhavskysterne at være opmaalt med en noget større Mil, og dette Forhold tænker man sig opstaaet paa følgende Maade: Da de italienske Sømænd be- gyndte at sejle paa disse Kyster, fik de hos den lokale Befolkning op- givet en Del Distancer i Leguer (c. 572 km), som Italienerne saa om- satte til deres eget tilvante Maal ved simpelthen at regne i Legua = 4 af deres smaa italienske Sømil. Herved blev der imidlertid begaaet en Unøjagtighed, som ved en længere Distance er af ikke uvæsentlig Betydning, og Følgen blev, at de Kyster, som blev aflagt efter disse lidt for store Kvart-Leguer, kom til at fremtræde i for lille Maalestok i Forhold til selve Middelhavet, der var aflagt efter den rigtige lille Sømil. Dette ser man da ogsaa ganske tydelig paa Kortene: de vest- europæiske Kyster er ligesom trykket sammen og skrumpet ind; især falder dette mærkelige Forhold i Øjnene, naar man sammenholder den østlige og vestlige Side af den ,pyrenæiske Halvø med hinanden. Hvorledes Kompaskortene oprindelig er blevet til, derom vides intet. Allerede paa det Kort, det saakaldte »pisanske«, som af alle anses for det ældste og henføres til Slutningen af 13. Aarh., frem- træder hele Middelhavet i sin rette Skikkelse; derimod er paa dette Kort den vesteuropæiske Atlanterhavskyst kun løselig skitseret, som man kunde tænke sig det gjort i Hast og Omtrentlighed paa Grundlag af en første Rejse. Men inden længe finder vi ogsaa denne Strækning i sin fuldtfærdige Skikkelse. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Grundlaget for Kompas- kortene er Portolanernes Lister over Kurser og Distancer; naar man først havde dette Stof nogenlunde i Orden for et Afsnits Vedkom- mende, hørte der ikke særlig stor Indsigt eller Opfindsomhed til at omsætte det i et Kort; mulige Fejl i Retninger eller Afstande har let og hurtig kunnet rettes, og Udførelsen af Detaljer har kunnet forbedres ved Hjælp af Meddelelser fra praktiske Sømænd. Naar saa forskel-