Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336 JOHS. KNUDSEN III
og staar i stærk Modsætning til Tegningen af den nautiske Del af
Kortene.
Alle Kompaskortene er eller har været forsynet med en Mileskala,
ved Hjælp af hvilken man kunde udmaale Afstandene. Den Maale-
enhed, der ligger til Grund for Middelhavet, synes at være en lille
italiensk Sømil paa c. i1/« km. Derimod synes Atlanterhavskysterne
at være opmaalt med en noget større Mil, og dette Forhold tænker
man sig opstaaet paa følgende Maade: Da de italienske Sømænd be-
gyndte at sejle paa disse Kyster, fik de hos den lokale Befolkning op-
givet en Del Distancer i Leguer (c. 572 km), som Italienerne saa om-
satte til deres eget tilvante Maal ved simpelthen at regne i Legua = 4
af deres smaa italienske Sømil. Herved blev der imidlertid begaaet
en Unøjagtighed, som ved en længere Distance er af ikke uvæsentlig
Betydning, og Følgen blev, at de Kyster, som blev aflagt efter disse
lidt for store Kvart-Leguer, kom til at fremtræde i for lille Maalestok
i Forhold til selve Middelhavet, der var aflagt efter den rigtige lille
Sømil. Dette ser man da ogsaa ganske tydelig paa Kortene: de vest-
europæiske Kyster er ligesom trykket sammen og skrumpet ind; især
falder dette mærkelige Forhold i Øjnene, naar man sammenholder
den østlige og vestlige Side af den ,pyrenæiske Halvø med hinanden.
Hvorledes Kompaskortene oprindelig er blevet til, derom vides
intet. Allerede paa det Kort, det saakaldte »pisanske«, som af alle
anses for det ældste og henføres til Slutningen af 13. Aarh., frem-
træder hele Middelhavet i sin rette Skikkelse; derimod er paa dette
Kort den vesteuropæiske Atlanterhavskyst kun løselig skitseret, som
man kunde tænke sig det gjort i Hast og Omtrentlighed paa Grundlag
af en første Rejse. Men inden længe finder vi ogsaa denne Strækning
i sin fuldtfærdige Skikkelse.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Grundlaget for Kompas-
kortene er Portolanernes Lister over Kurser og Distancer; naar man
først havde dette Stof nogenlunde i Orden for et Afsnits Vedkom-
mende, hørte der ikke særlig stor Indsigt eller Opfindsomhed til at
omsætte det i et Kort; mulige Fejl i Retninger eller Afstande har let
og hurtig kunnet rettes, og Udførelsen af Detaljer har kunnet forbedres
ved Hjælp af Meddelelser fra praktiske Sømænd. Naar saa forskel-