Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
111 ^STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 337 lige Tegnere havde udarbejdet en Række Kort over hver sine Omraader, gjaldt det til sidst at reducere dem til samme Maalestok og føje dem sammen, men heller ikke denne Opgave var overvættes vanskelig, og det synes ikke urimeligt at antage, at hele denne Udvikling kan være sket i Løbet af ganske faa Aartier fra Midten af 13. Aarh. at regne. Skønt de bevarede Kompaskort alle ligner hinanden paa det nøjeste med Hensyn til alle Hovedtrækkene, har det dog sikkert været saaledes, at en hel Del af de Ufuldkommenheder, der maa have klæbet ved dem paa Begynderstadiet, lidt efter lidt er blevet udjævnet, efter- hånden som de blev prøvet i Praksis, og der tegnedes nye Eksem- plarer. Lige saa lidt som Portolanerne indeholder Længde- og Bredde- angivelser, lige saa lidt er Kompaskortene graddelte, og de er altsaa tegnet uden nogen som helst Projektion, Enkelte Forskere har tænkt sig, at de Systemer af Kompaslinier, hvormed Kortene er overtrukket, muligvis kunde have tjent som Grundlag for Konstruktionen af Teg- ningen, men dette er sikkert ganske fejlagtigt. Disse Liniesystemers Centrer er lagt ganske vilkaarligt paa de enkelte Kort, ikke nøjagtig ens paa blot to af dem, og desuden kan det konstateres, at de i mange Tilfælde først er tilføjet bag efter. De har deres fulde Forklaring og Motivering som Midler for Sømanden til Bestemmelse af Kursen fra Sted til Sted. Formodentlig maa Korttegnerne have haft en eller anden nem Metode til Mangfoldiggørelse; det nemmeste maatte jo have været at kopiere et eksisterende Kort i samme Størrelse ved en Slags Kalkering, saa kunde man jo endda bagefter paaføre Liniesyste- merne efter Ønske og i øvrigt foretage Rettelser paa enkelte Punkter, hvor der maatte være Grund dertil. Men saa vidt vides kan der ikke paapeges to Kort, der stemmer saa nøje overens i Størrelsesforhold, at det ene ligefrem kan tænkes kalkeret efter det andet. De italienske Korttegnere har uden Tvivl i det væsentlige ved Frem- stillingen af Specialkortene benyttet den samme Fremgangsmaade, som er løseligt beskrevet i den gamle danske Sømandshaandbog »Sø- kartet«, trykt i København 1568 af Laurentz Benedicht. Ifølge denne Anvisning skal man først tage et Stykke Papir eller Pergament og midt paa dette tegne et Kompas, hvis Streger man forlænger helt ud til Danmarks Søfart og Søhandel II. 22