Ill
STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING
343
stre være kommet 19 Mile til Siden og 46 Mile fremad paa sin rette
Kurs. Nu drejer Vinden sig saa meget, at han kan søge tilbage til sin
rette Kurslinie med en Kurs af NtV; Spørgsmaalet er da, hvor langt
han skal sejle, før han atter befinder sig i denne, og hvor langt han saa
vil være naaet fremad paa den rette Kurslinie. Da Kursen NtV skæ-
rer Kurslinien (S N) under en Vinkel af 1 Streg, ser han efter i Ta-
bellen til højre og finder der Tallene 51 og 50 for en Sideforskydning
af 10 Mile; da han jo imidlertid er kommet 19 Mile bort fra Kurslinien,
altsaa omtrent det dobbelte, vil Tallene med lidt Afrunding nedad
blive c. 100 og 98, o: han vil have at udsejle 100 Mile paa Kursen NtV
og vil da være kommet yderligere 98 Mile fremad paa den rette Kurs-
linie. I alt vil han altsaa, regnet fra det oprindelige Udgangspunkt,
have udsejlet 50 + 100 =150 Mile og være avanceret 46 + 98 —-
144 Mile paa den rette Kurslinie.
Vest- og nordeuropæiske Sømandshaandbøger.
Italienernes Eksempel paavirkede efterhaanden de vesteuropæ-
iske Sømænd til ogsaa at skaffe sig litterære og kartografiske Hjælpe-
midler. Man kunde have ventet, at Spanierne og Portugiserne i saa
Henseende vilde have været de første, ikke blot fordi de er de nær-
meste i Rummet, men ogsaa fordi Italienerne i det hele spillede en saa
stor Rolle som maritime Læremestre for Folkene paa den pyrenæiske
Halvø i Slutningen af Middelalderen, og ikke mindst fordi disse Folk
jo som bekendt i 15. Aarh. udfoldede en saa stor Virksomhed paa de
geografiske Opdagelsesrejsers Omraade. Men netop dette sidste er
maaske Grunden til, at de ikke i dette Tidsrum kom til i nævneværdig
Grad at deltage i den jævne dagligdags Handelsfart paa de andre vest-
europæiske Lande og altsaa ikke fik Trang til at skabe egne Vejled-
ninger for Sejladsen paa disse. I alt Fald kendes fra den Tid ingen