Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

354 JOHS. KNUDSEN III dernæst 2) »den Visbyske Søret«, og som tredje Led 3) Læsekort over Zuidersøen. Med denne Udgave var man altsaa i Holland naaet til at faa en almindelig Sømandshaandbog i Stil med Garcies Routier fra 1520. I alle sine Dele af det almindelige Læsekort betegner Udgaven 1566 en stor Udvidelse af Stoffet i de tidligere Udgaver, og det ikke mindst for de nordlige Farvandes Vedkommende. Nu er de nord- skotske Øer, Færøerne og Island draget med ind, den norske Vest- kyst følges helt op til Trondhjems Fjord, for Skagerak, Kattegat, Sun- det, Storebælt og Østersøen gives der langt fyldigere og flere For- skrifter. Og dertil kommer endelig de tidligere nævnte talrige Land- toninger, især fra de vesteuropæiske Kyster. Trods den ofte mangel- fulde, for ikke at sige forvirrede Ordning og de talrige mer eller mindre grove Fejl i Opgivelserne maa det alligevel siges, at »den Visbyske Læsekortbog« betegner et stort Fremskridt som Hjælpemiddel for den nederlandske Søfart. Den blev da ogsaa snart oversat til Plattysk og optryktes flere Gange i Hamborg og Lybæk, og i 1568 udkom der en dansk Udgave deraf, trykt i København af Bogtrykkeren Laurentz Benedicht under Titlen: »Søkartet offner Øster oc Vester Søen«. Da denne Bog altsaa er den første danske Sømandshaandbog, og da den giver et godt Indblik i den jævne Søfarts Vilkaar, Hjælpemidler og Forudsætninger i hine Tider, skal der her gaaes noget nærmere ind paa dens Indhold. Om sine Kilder oplyser Laur. Benedicht, at det for det første er nogle hollandske Bøger, som for nogle Aar siden er kommet ham i Hænde. Hermed sigtes utvivlsomt kun til forskellige Udgaver af »den Visbyske Søkortbog«, hvis Indhold og Billedstof da ogsaa dækker den langt overvejende Del af »Søkartet«. Men desuden har han faaet en Del af Stoffet fra en gammel Sømand, der har faret til Søs i 50 Aar, og fra andre forfarne Sømænds Optegnelser. Det nye, der findes i Bogen, baade af Jekst og Billeder, maa derfor skrive sig fra disse Meddelere. Baade for Tekstens og Billedernes Vedkommende er disse nye Tillæg især at finde i de Afsnit, der behandler de nordiske Farvande, og de hertil hørende Billeder viser gennemgaaende en helt anden Karakter end de fra Vesteuropas Kyster, der er skaaret lige efter de hollandske