Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 353 Seebuch givne Anvisning, men langtfra saa nøjagtig som denne; Di- stancerne er angivet i »Uger Søs«. Til det egenlige »Læsekort« er i Udgaven 1532 føjet en Række 1 den Tid brugelige Søretsregler, som gik under Navnet »den Vis- byske Søret«, altsaa et Skridt 1 Retning af at gøre Bogen til en alminde- lig Sømandshaandbog. Allerede i 154° 41 udkom en ny Udgave af Søkortbogen, utvivl- somt besørget af den hollandske Korttegner Cornelis Anthoniszoon. Den er delt i to Dele, hvoraf første Del indeholder et selvstændigt Læse- kort over Zuidersøen, samt en kortere Række Søretsbestemmelser, der kaldtes »Ordinansen«, medens anden Del indeholder det alminde- lige Læsekort (die Caerte vander zee om oost ende west te zeylen), der fremtræder i forøget og forbedret Skikkelse; blandt det ny tilkomne Stof lægger vi især Mærke til et helt nyt og ret omfangsrigt Stykke om Sejladsen paa den norske Skagerakskyst og i Kattegattet. Baade i Udg. 1532 og 1541 nævnes »dat Reefhol«, d. v. s. Refshale- grunden uden for København, og der omtales hist og her i de danske og norske Farvande Stænger, Varder o. lign, beskedne Spirer til Af- mærkning. I den Retning var man allerede dengang et godt Stykke længere fremme i de nederlandske og nedertyske Farvande. Gennem nye Udgaver i de følgende 25 Aar, hvoraf den nærmest- følgende sandsynligvis ogsaa skyldes Corn. Anthoniszoon, antog Bogen efterhaanden en fast Form og gik nu i sin Helhed under det (i og for sig ganske umotiverede) Navn »den Visby ske Læsekortbog«, hvoraf vort kgl. Bibliotek ejer en Udgave fra 1566. Den bestaar af 1) det almin- delige Læsekort illustreret med 57 Landtoninger i groft Træsnit. I Indledningen hertil behandles forskellige Spørgsmaal vedrørende Disciplinen om Bord, unge Sømænds Uddannelse, hvorledes Styr- mænd og Lodser har at forholde sig, lidt praktisk Astronomi o. lign.; det sidstnævnte Thema uddybes yderligere i Efterskriften, der er illu- streret med en Figur, som viser Maanefaserne, og Billedet af et sim- pelt Instrument, en saakaldet »Natviser«, til at bestemme Klokke- slettet om Natten ved Hjælp af Nordstjernen og »Baghjulene« i den store Karlsvogn; til sidst følger saa »det gode Ord«, en almindelig brugt Bøn ved Andagt om Bord. Efter det almindelige Læsekort kommer Danmarks Søfart og Søhandel II. 23