Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

352 JOHS. KNUDSEN III lige« Sejlads næppe antages at være ældre end fra Begyndelsen af det 15. Aarh. Tidligere kan en saa omfattende Brug af Kompasset næppe tænkes mulig, og saa maa vi endda snarest formode, at det er neder- landske Skippere, der har optegnet dem, ikke hanseatiske fra selve Øster- søens Søstæder. Hermed stemmer det da ogsaa, at Seebuchs Vejled- ning tager sit Udgangspunkt i Nederlandene og kun nævner Stæderne ved Østersøen som Endepunkter for de forskellige Ruter. Og af de mange Kompaskurser, der anføres for disse Ruter, vil det aabenbart være ganske misvisende at drage den Slutning, at Kompasset allerede paa den Tid skulde have været i almindelig Brug i den nordiske Skibsfart. Det er ikke usandsynligt, at der ved Aar 1500 blandt nederlandske og hanseatiske Skippere kan have eksisteret adskillige andre Samlinger af Sejladsforskrifter af lignende Art som dem, der tilfældig er blevet os bevaret i de to Haandskrifter af Seebuch. Med den stigende Sø- fart følte de nederlandske Skippere i stigende Grad Trang til at skaffe sig saadanne Hjælpemidler, »Søkort« eller »Læsekort«, som man nu kaldte dem, og det varede da heller ikke længe, før der begyndte at komme trykte Udgaver deraf. Den første af disse besørgedes af Bog- handleren Jan Seuerszoon Cruepel i Amsterdam, vistnok Aar 1532; den bærer Titlen »De Kaert vander Zee« og stemmer for største Delen ret nøje, ofte ordret, overens med Seebuch; men ved Siden af det Stof, der er fælles for dem, har hver af dem dog ogsaa større og mindre Styk- ker for sig selv. For de nordiske Farvandes Vedkommende er der i Ud- gaven 1532 tilføjet et Stykke om, »hvorledes man skal sejle i Norge«, der drejer sig om forskellige Detaljer ved den norske Skagerakskyst, samt en »Kurs gennem Bæltet«, d. v. s. fra Travemünde gennem Store- bælt og Læsø Rende til Skagen*), altsaa i omvendt Retning af den i *) Her er »Bæltet« altsaa brugt sotn Betegnelse for hele Farvandet fra Femern-Bælt gennem Lange- lands-, Store- og Samsø-Bælt og Læsø-Rende lige op til Skagen, hvortil der findes Sidestykker i senere hollandske Søkort. I denne Forbindelse kan det tillige oplyses, at »Kattegat« og »Skagerak« er hollandske Navne, der kom i Brug i 17. Aarh. for det nuværende Kattegat og i Førstningen brugtes i Flæng, det første som en mere populær Betegnelse blandt de jævne Sømænd, det sidste som et mere højtideligt og videnskabeligt Navn. Senere udvidedes de til at omfatte ogsaa det nu- værende Skagerak, og først i 19. Aarh. trængte den nuværende Sondring imellem dem igennem. »Drogden« (□: »Grundene«) er ligeledes hollandsk, ligesaa »Dvalegrundene« og »Bolsaksene« (egl. bultsack, Halmsæk til at ligge paa om Bord), altsammen Vidnesbyrd om Betydningen af den hol- landske Skibsfart gennem vore Farvande i 17.0g 18. Aarh.