Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING III 375 N, Østersøens for ringe Bredde o. s. v.; til alt dette vil man finde til- svarende Fejl i Læsekortenes Distancer og Kurser. Trods alt betegner Corn. Anthoniszoons Kort dog et mægtigt Fremskridt i Danmarks Kartografi; men der er næppe Grund til at tro, at det har vundet nogen som helst Udbredelse her hjemme, skønt det staar højt over, hvad man ellers dengang havde af Danmarkskort. (Se Gengivelsen S. 376—77). Allerede i Slutningen af Middelalderen havde man følt Trang til en Graddeling af Søkortene, og man havde prøvet at forsyne Kompas- kortene med Bredde- og Længdegrader, men havde da ogsaa opdaget, at Spørgsmaalet var mere indviklet, end det saa ud til; naar man ud- strakte Forhold, der passede paa f. Eks. den midterste Del af Kortet, til fjærnere Egne, blev Kortet forkert, d. v. s. de forskellige Steder kom til at ligge paa forkerte Bredde- og Længdegrader. Det sande Forhold blev først udredet i Slutningen af 16. Aarh. af den store neder- landske Korttegner Mercator, der opfandt den efter ham opkaldte Projektionsmetode, som bestaar deri, at man paa Kortet lader Bredde- graderne vokse fra Ækvator mod Nord og Syd efter et vist matematisk Forhold, medens Meridianerne tegnes som parallele Linier med ind- byrdes lige stor Afstand. Denne Fremgangsmaade medfører ganske vist, at ogsaa Landomraaderne kommer til at vokse, saa f. Eks. Grøn- land paa et Mercator-Kort bliver næsten lige saa stort som hele Syd- amerika eller Mellem- og Sydafrika. Men dette spiller ingen Rolle for Sømanden; paa et saadant Kort kan hans Kurslinier tegnes som rette Linier, og de virkelige Afstande kan han paa Kortet maale sig til ved at benytte den i Randen angivne Breddeskala udfor den paa- gældende Strækning. Trods sin epokegørende Betydning for Navi- gationen varede det dog over et Aarhundrede, før Mercators Projek- tionsmetode trængte almindelig igennem i alle Landes Søkort. Ogsaa Cornelis Anthoniszoons Kort er, som man ser, forsynet med Graddeling, dog kun i Bredden. Breddegraderne er aabenbart tilføjet, efter at selve Kortet var tegnet først; de er lige store, og er da ogsaa i høj Grad fejlfulde: Skagen ligger paa 590 (virkelig Bredde 570 41"), Bovbjerg paa 58° (56° 31*), København paa c. 56° 50* (55°4i'), Ribe paa c. 56° 40* (550 20*), Falsterbo paa 56° (550 23*). Et saadant