Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374 JOHS. KNUDSEN III
Nat staar de to »Baghjul« lodret under Polarstjernen, den 24. November
vandret til højre, den 24. Februar lodret over, og den 24. Maj vandret
til venstre; for hver Uge, der forløber efter disse Datoer, bliver Klokke-
slettet V2 Time mindre, naar »Baghjulene« staar i de nævnte Stillinger.
Denne noget omstændelige Omregning er overflødiggjort ved den
Forbedring paa det andet Instrument, at der paa dette er anbragt en
halvcirkelformet forskydelig Timeviser, som kan indstilles efter hver
Dag hele Aaret rundt, og Tiden kan da aflæses umiddelbart. Saa længe
man ikke havde nøjagtige og brugelige mekaniske Ure, var dette en
nem Maade at bestemme Tiden paa om Natten, vel at mærke i klart
Vejr. Fra senere Tid haves andre, mere indviklede Former for Instru-
mentet, som er afbildede i det 17. Aarhundredes Sømandshaandbøger.
I sin Efterskrift »til Læseren« anbefaler Laurentz Benedicht sin
Bog, især til de vordende Sømænd, »hvilken Beskrivelse uden Tvivl
endnu hos mange haver været skjult, besynderlig udi Østersøen; men udi
Vestersøen har de lagt mere Vind paa med Mærke at tage og at lære
kende Landene, at bruge Paskortene og Baculus Jacob, som kaldes
Gradbogen, desligeste Kvadranterne og flere andre saadanne Instru-
menter.« Denne Betragtning er fuldstændig rigtig, vi var her oppe
langt bagud for Vesterlænderne paa det nautiske Omraade, og det
blev Nederlænderne, der kom til at lægge den første Grundvold for
de nordiske Farvandes Beskrivelse og Forskrifterne for deres Besejling.
I denne Forbindelse kan vi ikke undlade at nævne, at ogsaa det
første tegnede Søkort over de nordiske Farvande er af hollandsk Op-
rindelse, og det saa meget mere, som der ogsaa her er den samme in-
time Forbindelse til Stede mellem Sejladsforskrifter og Kort, som
tidligere er paapeget mellem Portolanerne og Kompaskortene. Det
paagældende Kort, der bærer Titlen »Caerte van Oostlant«, er tegnet
og vistnok ogsaa skaaret i Træ af den tidligere nævnte Cornelis Antho-
niszoon og vistnok først udgivet i Amsterdam i Aaret 1543 (if. Burger).
At det er bygget paa Læsekortenes Opgivelser, fremgaar bl. a. deraf,
at det i visse Hovedtræk har Fejl til fælles med disse, f. Eks. den jydske
Vestkysts Hældning mod NNV, Nordsøens og Skageraks for ringe
Bredde, den norske Sydøstkysts Drejning i 0—V Retning, Skaanes
for store Fremspring mod SV, den pommerske Kysts Forskydning mod