Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 373 angav da, med fornøden Hensyntagen til Aarstiden og Datoen, hvad Klokken var. Takkerne udvendig var aabenbart beregnede til at føle og tælle paa, naar det var for mørkt til at aflæse Tallene. Udgangs- punktet for Beregningen var, at man vidste, at den 24. August Kl. 12 122. Forbedret »Natviser«. Instrumentet bestaar af en rund Skive, hvis Periferi er inddelt 112 Dele, svarende til Maanederne, og disse atter i hver 30 eller 31 mindre Dele (Dagene). I Skivens Centrum er der et Hul til at sigte paa Polar- stjernen (»Leisteten«) igennem. Den halvcirkelformede Timeviser skal kunne bevæge sig frit hele Vejen rundt, ogsaa gennem Haandtaget, saa den kan indstilles (efter et ikke paa Tegningen afsat Mærke) paa den rigtige Dag hele Aaret rundt. Tegningen er lidt unøjagtig i Enkeltheder; f. Eks. maa de fire radiale Stivere selvfølgelig gaa oven over den Kreds, hvorpaa Dag-Inddelingen er afsat, og de maa endvidere gaa helt ud til Timeviseren, da de jo skal bære denne. (Laur. Benedicht: Søkartet, 1568.)