372
JOHS. KNUDSEN
III
ovenfor, saa skal man afregne det, og er han nedenfor, saa skal man
lægge til.« Det forklares dog ikke nærmere, hvorledes man skal finde
ud af, hvornaar Leydingen og selve Polen staar »ret udi det Vaterpas«
(o: horisontalt for hinanden). Til Beregningen af Polpunktet ud fra de
omgivende Fiksstjerners Stilling havde de
121. Simpel »Natviser«.
(Laur. Benedicht: Søkartet, 1568.)
spanske og portugiske Sø-
farere en nøjagtig Metode.
Brugen af Jakobsstaven
illustreres ved en Figur (se
I Bd. S. 185). Selve Instru-
mentet er omtalt nærmere
S. 407. At maale Polhøjden
kaldtes »at skyde Leisteren«
eller Leydingen, idet man
sammenlignede Apparatet
med en Armbrøst.
Kvadranten beskrives i
»Søkartet« baade i Teksten
og i to store Billeder, men
Resultatet er blevet ganske
forvirret, hvad der vidner
om, at Laur. Benedicht og
hans Hjælpere ikke har
været sagkyndige paa dette
mere videnskabelige Om-
raade.
Hvor lidt Begreb de har haft om Sagen fremgaar af, at det i Teksten
siges, at Instrumentet kan vise, »hvort I ere udi Longitudo« (Længde);
men det er dog maaske kun en Trykfejl for »Latitude« (Bredde).
Om »Søkartets« Anvisning paa at tegne og bruge Paskort er der
talt tidligere (S. 338—39).
Endelig bringes der i dette Afsnit Billeder af to Instrumenter til
»at se paa Stjernerne, hvad Klokken haver slaget«, saakaldte »Natvisere«
(Horometre), et simplere og et mere kunstfærdigt. Det gik til paa den
Maade, at man holdt Apparatet op mod Polarstjernen, saa man kunde
se den gennem Hullet i Midten. Baghjulene paa den store Karlsvogn