Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
JOHS. KNUDSEN
III
har sejlet, og med det andet Ben følger man Skibets Vej (d. v. s. man
trækker gennem Udgangspunktet Parallelen til den paagældende Kom-
passtreg), indtil Benene paa de to Passere mødes. Der sætter man da
et nyt Mærke. Mulig Afdrift skal kontrolleres ved at lade en Line
slæbe bag efter Skibet, og Vinklen maales med Kompasset. Det er
meget godt engang i hvert Etmaal at udstikke og afmærke, hvad man
har sejlet og har i Behold, paa det man i Grader kan se, hvad Højde
man har, og hvorledes alle Pynter og Lande ligger for jer. Ligeledes er
det ogsaa godt, at en Styrmand hver Morgen og Aften opskriver eller
lader opskrive, hvad Kurser han har sejlet og beholdt, paa det man
derefter i Kortet kan stikke sit Sted ud.
Til at maale Skibets Fart omtaler Waghenaer ingen anden Metode
end Gisning. Allerede i 15. Aarh. omtales dog den saakaldte »Ræ-
lingslog«, der bestaar i, at man et Sted forude paa Skibet kaster en
Stump Træ el. lign, over Bord og saa iagttager, hvor længe hele Skibet
eller en vis Del deraf er om at glide forbi den. Naar man da kender
baade Længden og Tiden, kan man let beregne, hvor langt Skibet
vinder frem f. Eks. i en hel Time. Men saa længe man ikke havde
blot nogenlunde gode Tidmaalere, var denne Metode ikke meget bedre
end ganske almindelig Gisning, hvori Sømanden kan opnaa en for-
bavsende Øvelse.
Hvem der har opfundet den »almindelige Log«, vides ikke; den
omtales første Gang i 1577 og kan vel ikke være meget ældre. Den
bestaar af et lille Stykke Bræt (»Logflynderen«), som man ved Hjælp
af en Blyvægt paa den ene Kant faar til at stille sig lodret, naar det
kastes over Bord. Til Brættet er fastgjort en lang tynd Line, der med
lige store Mellemrum er afmærket med Knuder; da en Knude paa
Sømandssproget kaldes en »Knob« (egl. det samme Ord som en »Knop«),
kom en Knob ogsaa til at betegne de enkelte Dele af den afmærkede
Line. Naar man nu kaster »Logflynderen« over Bord, vil dens lodrette
Stilling hindre den i at blive slæbt med, naar man sørger for at lade
Linen løbe frit ud. Af Længden af det Stykke Line, der løber ud i
en vis Tid, kan man da let beregne Skibets Fart. Til at tage Tid med
brugtes i ældre Tid regelmæssig Gentagelse af visse Ord eller Sæt-
ninger, eller ogsaa et lille Sandglas, der løb ud i l/2 Minut □: 7120 af en