Ill STYRMANDSKUNSTENS UDVIKLING 381
Time; naar da Længden af »Knobene« paa Linen gjordes 7120 af den
Maaleenhed, hvormed man regnede (i vore Dage altid en Kvartmil,
1852 m.), kunde man umiddelbart paa den udløbne Line se, hvor mange
»Knob« man sejlede i Timen. Efter at Logningen er foretaget, hales
»Flynderen« ind igen ved Hjælp af Linen.
I den nyere Tid har der været udtænkt forskellige mekaniske Logge-
apparater. Det nu om Stunder mest brugelige af saadanne er den
saakaldte »Patentlog«, der bestaar af en lille Metalskrue, som man lader
slæbe et Stykke bag efter Skibet og ved dettes fremadskridende Bevæ-
gelse vil blive tvunget til at dreje sig rundt, desto hurtigere, jo stær-
kere Skibets Fart er. Skruens omdrejende Bevægelse forplantes gen-
nem Slæbelinien til et lille Urværk, der er anbragt agter ude i Skibets
Ræling og er afpasset saaledes, at det umiddelbart viser, hvor mange
Kvartmil den paagældende Fart giver pr. Time.
Østersoisk Sømandsskab i Praksis i 16. Aarhundrede.
Hvorledes en Sørejse paa Østersøen formede sig i Praksis i 16.
Aarhundrede, faar vi et godt Billede af gennem forskellige opbevarede
Beretninger. Det viser sig da, hvad man paa Forhaand nok kunde
nære en Mistanke om, at Skipperne og Styrmændene ikke har næret
synderlig Tillid til den »graa« Teori, men har navigeret efter Metoder,
der næppe lader Fønikernes ret langt bag sig.
Saaledes fortæller den tyske Matematiker Rheticus (1539—40),
at da han bebrejdede de prøjsiske Skippere deres slette Navigation,
svarede de ham, at de havde alting i Hovedet.
»Mange Skippere, der sejler fra Prøjsen til England og Portugal,
bruger ikke alene ikke Latudinibus (Breddegraderne), men agter heller
ikke paa noget Søkort eller ret Kompas. Thi de roser sig af, at de har
hele Kunsten i Hovedet. Saa længe der ikke tilstøder noget særligt,
gaar det godt; men desværre taber de ofte Kunsten i Hovedet, saa de