Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill NAUTISK ASTRONOMI 399 Ved disse Rejser blev i hvert Fald Interessen for den nautiske Astro- nomi vakt, man indsaa dens Betydning, og en Udvikling, som har varet lige til vore Dage, tog sin Begyndelse. Over dennes første Tid ligger endnu paa adskillige Punkter et Taageslør. Der er baade Uklarhed over, hvad Indhold den portugisiske Navigationskunst har haft til forskellige Tider, og hvilke af dens Dele den har faaet direkte eller ad Omveje fra Araberne. Noget af denne Taage er dog nylig blevet spredt ved de gamle nautiske Bøger, som Portugiseren Joaquim Bensaude har bragt for Dagen, som ogsaa har sat Gøttingerprofessoren Herr- mann Wagner i Stand til at rette en Del tidligere historiske Vildfarelser. Et interessant Overblik over dette Kapitel af Nautikkens Historie har Observator Schroeter givet i Norsk Tidsskrift for Sjøvæsen, 1919. Henrik Navigators Tidsalder. Til Trods for den levende Interesse, som Henrik Søfareren viste for Styrmandskunstens Udvikling og Udbredelse, staar den nautiske Astronomi i den første Del af det 15. Aarhundrede dog stadig lavt hos Portugiserne. Man orienterer sig ved Kurs og Distance og benyt- ter Kompas og om muligt Polarstjernen som Retningsviser. Sand- synligvis har man ogsaa brugt »Vogternes« Stilling til Polarstjernen som Middel til Bestemmelse af Nattetimen. I hvert Fald gives der Anvisninger hertil paa det catalanske Kort fra 1375. Efterhaanden som Sørejserne langs Afrikas Vestkyst strakte sig længere mod Syd og man saa Polarstjernen — Retningsviseren — true med at synke i Havet mod Nord, spejdede man mod Syd for at se, om der ikke nær den usete Sydpol skulde findes en Erstatning for den, som kunde bruges, naar man naaede Syd for Ækvator. Den ukendte Himmelegn, dannet af de for Middelhavslandene usynlige Stjerner om Himlens Sydpol, havde længe beskæftiget Fantasien stærkt. I nogle mærkelige Verslinier i Divina commedia beskriver Dante (Skærs- ilden, iste Sang), hvad han i sit Digtersyn ser, da han gennem Jord- klodens Indre stiger op til dens modsatte Side: Op mod den anden Pol mit Blik nu iled, Og hine fire Stjerner saa jeg lue, Hvorpaa kun Stammeparrets Øjne hviled.