Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
NAUTISK ASTRONOMI
399
Ved disse Rejser blev i hvert Fald Interessen for den nautiske Astro-
nomi vakt, man indsaa dens Betydning, og en Udvikling, som har varet
lige til vore Dage, tog sin Begyndelse. Over dennes første Tid ligger
endnu paa adskillige Punkter et Taageslør. Der er baade Uklarhed
over, hvad Indhold den portugisiske Navigationskunst har haft til
forskellige Tider, og hvilke af dens Dele den har faaet direkte eller ad
Omveje fra Araberne. Noget af denne Taage er dog nylig blevet spredt
ved de gamle nautiske Bøger, som Portugiseren Joaquim Bensaude
har bragt for Dagen, som ogsaa har sat Gøttingerprofessoren Herr-
mann Wagner i Stand til at rette en Del tidligere historiske Vildfarelser.
Et interessant Overblik over dette Kapitel af Nautikkens Historie har
Observator Schroeter givet i Norsk Tidsskrift for Sjøvæsen, 1919.
Henrik Navigators Tidsalder.
Til Trods for den levende Interesse, som Henrik Søfareren viste
for Styrmandskunstens Udvikling og Udbredelse, staar den nautiske
Astronomi i den første Del af det 15. Aarhundrede dog stadig lavt
hos Portugiserne. Man orienterer sig ved Kurs og Distance og benyt-
ter Kompas og om muligt Polarstjernen som Retningsviser. Sand-
synligvis har man ogsaa brugt »Vogternes« Stilling til Polarstjernen
som Middel til Bestemmelse af Nattetimen. I hvert Fald gives der
Anvisninger hertil paa det catalanske Kort fra 1375.
Efterhaanden som Sørejserne langs Afrikas Vestkyst strakte sig
længere mod Syd og man saa Polarstjernen — Retningsviseren —
true med at synke i Havet mod Nord, spejdede man mod Syd for at
se, om der ikke nær den usete Sydpol skulde findes en Erstatning for
den, som kunde bruges, naar man naaede Syd for Ækvator. Den ukendte
Himmelegn, dannet af de for Middelhavslandene usynlige Stjerner
om Himlens Sydpol, havde længe beskæftiget Fantasien stærkt. I
nogle mærkelige Verslinier i Divina commedia beskriver Dante (Skærs-
ilden, iste Sang), hvad han i sit Digtersyn ser, da han gennem Jord-
klodens Indre stiger op til dens modsatte Side:
Op mod den anden Pol mit Blik nu iled,
Og hine fire Stjerner saa jeg lue,
Hvorpaa kun Stammeparrets Øjne hviled.