398 POUL HEEGAAPD III
ring (i Randen) og en Lineal, »A 1 h i d a d e n«, der som en Diameter
kan dreje sig om Centrum og bestemmer en Sigtelinie ved to smaa
Opstandere, der er anbragt ved Enderne og gennemborede i Retning
af Diametren. Lader man Astrolabiet hænge i Ringen, og indstiller
man Alhidaden mod en Stjerne eller mod Solen, kan man paa den gra-
derede Ring aflæse dennes Højde over Horisonten. Instrumentet er
af Bronce, har et Tværmaal paa 12V2 cm. og vejer ca. 1 kg. Den først-
nævnte Del af Apparatet brugtes ved de saa almindelige astrologiske
Beregninger, men var overflødig ved nautisk Brug. Indstillingen
mod Solen fandt Sted ved at paase, at en Solstraale, som passerede
det første Hul i Alhidaden, traf det andet.
Først mod Slutningen af Middelalderen begynder der atter at vise
sig Vækst i det videnskabelige Liv i Europa, især vakt ved Berøringen
med Araberne. Gennem latinske Oversættelser af de arabiske Ud-
gaver af Klassikerne lærer man den glemte antikke Naturkundskab
at kende, bl. a. Ptolemæos' Astronomi under Betegnelsen Almagest,
en arabisk Fordrejelse af den græske Titel. Herunder spillede en ejen-
dommelig jødisk Aandskultur i det sydvestlige Europa fra det 12te
til det 15de Aarhundrede en væsentlig Rolle.
Portugiserne,
Ind i Rækken af de Begivenheder, som indvarsler den ny Tids
Morgenrøde, føjer sig de store Sørejser, som i det 15. og 16. Aarhun-
drede udgik fra den pyrenæiske Halvø og hvorved baade Vejen til
Ostindien Syd om Afrika, til Amerika og til Asiens Østkyst over det
stille Ocean blev opdaget. Vel var de nautisk-astronomiske Kund-
skaber paa denne Tid i Europa i Vækst. Men det har dog næppe
været dette, som i første Linie førte Sømændene ud paa Havene. Langt
snarere har det bærende, ved Siden af den terrestriske Navigations
Udvikling særlig ved Kompasset, været det Vovemod, som vi ogsaa
kender fra Vikingerne, og som Esaias Tegner har givet Udtryk i føl-
gende Strofer af Vikingabalk i Frithiofs Saga:
När det stormer med magt, hissa seglen i topp, det är lustigt på stormende haf
låt det gå, låt det gå: den som stryker är feg; förr'n du stryker gå heldra i qwag.