Ill
NAUTISK ASTRONOMI
397
banebrydende Tanker, der kunde bringe den antikke Videnskab ud
over dens Grundfejltagelser, saa har Araberne dog den Fortjeneste,
at de har bevaret denne fra ren Undergang — ja! at de med Flid har
givet mange Enkeltpunk-
ter en heldig Videre-
udvikling i Detaillerne.
Nautikken dyrkedes hos
Araberne paa Grundlag
af den ptolemæiske Astro-
nomi. De mauriske Na-
vigatører paa Orientens
Have anvendte i hvert
Fald i Middelalderens
Slutning de Metoder til
Breddebestemmelse ved
Polarstjernen og Solens
Middagshøjde, som vi
snart skal se nærmere
omtalt under Portugi-
serne.
Til Observationerne
benyttedes især det In-
strument, som kaldes et
Astrolabium. Dette
var i hvert Fald kendt
Aar 659 e. Kr. Fig. 131
viser Araberen Ahmed
ben Khalafs Astrolabium
(nu i Paris). Det bestaar
131. Ahmed ben Khalafs Astrolabium
c. 950 e. Kr.
egentlig af to forskellige Instrumenter: 1) Et indstilleligt Stjernekort
repræsenteret ved en om Centrum drejelig »Edderkop« som frem-
stiller Ekliptika (den ekscentriske Cirkelring) og en Del Hovedstjerner
(Spidserne), og paa den faste cirkulære Bund et Koordinatnæt.
Ved dette kunde besværlige sfærisk-trigonometriske Regninger er-
stattes med en Indstilling af »Edderkoppen«. 2) En graderet Cirkel-