Ill
NAUTISK ASTRONOMI
401
Disse Breddebestemmelser har dog i Længden været for utilfreds-
stillende. Cabrals Skibslæge og Pilot Mestre Joao skriver i et Brev til
Kong Manuel i 1500: »Det synes mig umuligt at bestemme nogen Stjer-
nes Højde til Søs, thi jeg har arbejdet meget herpaa, men naar Skibet
blot gynger det mindste, tager man fire til fem Grader fejl, saa at dette
kun kan gøres i Land.« Og han slutter Brevet med at anbefale i Stedet
133. Astrolabium til Brug om Bord.
at benytte Iagttagelser af Solhøjder, og hellere at be-
nytte Astrolabium. Fig. 133 viser et saadant til nautisk
Brug; derfor mangler her »Edderkoppen« og Koordinatnettet.
Breddebestemmelser ved Solens Kulminations høj der.
For at forstaa Princippet i disse, der nu finder mere og mere Ind-
pas hos Portugiserne, vil vi først tænke os, at Iagttagelsen gøres ved
Jævndøgn. Solen vil da staa op lige i Øst (0 paa Fig. 134), bevæge
sig langs Himlens Ækvator og ved Middagstid kulminere lige over
Syd i »Ækvatorpunktet« Æ. Maaler vi med Astrolabiet Solens M i d-
dagshøjde, har »Æ kvatorhøjden« SÆ en Værdi, som aaben-
bart er Komplementvinkel til Polhøjden (= 900—NP), da ÆP er 90°
og SÆPN er 1800. En Jævndøgnsobservation af Solens Middagshøjde
Danmarks Søfart og Søhandel II. 2g