Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill NAUTISK ASTRONOMI 407 Hertil kom en stærk Udvikling af de astronomiske Maale- metoder, især fremkaldt ved, at man i det 17. Aarhundrede efter Kikkertens Opfindelse erstattede Sigtelinien med en Kikkert for- synet med et Traadkors i Kikkertfeltet, saa at man var i Stand til at rette Kikkerten meget nøjagtig mod et bestemt Punkt. Astrono- merne kunde nu bestemme alle deres Fundamentalkonstan- ter, derunder Jordens Størrelse, med langt større Nøjagtighed end før. Derved og ved de forbedrede Teorier blev det atter muligt at give de nautisk-astronomiske Tabeller en Nøjagtighed, der var ganske overvældende i Sammenligning med de tidligeres. Den franske Connaissance des Temps begyndte allerede at udkomme 1679, medens den første engelske Nautical Almanac kom 1767. Sekstanten. Ogsaa de nautisk-astronomiske Maaleappa- rater forbedredes. I det 16. og 17. Aarhundrede eksperimenterede man sig frem paa forskellig Maade. En Tid lang benyttede man meget den saakaldte Jakobsstav (Fig. 137), der i sit Princip egentlig alle- var blevet anvendt af Arkimedes ved Maaling af smaa Vinkler. Øjet holdes ved c og Tværstangen ab forskydes, indtil a og b kan dække de to Punkter paa Himmelen, hvis sfæriske Afstand man vil maale. Denne kan da aflæses paa en passende Inddeling, som er afsat ud ad Længde- stangen. En forbedret Form for de ældre Kvadranter fik Navn efter sin Opfinder, den berømte Søfarer Davis. Med denne observerede man Solens Højde over Horisonten, idet man, med Ryggen mod Solen og efter at have fastgjort a paa et passende Sted, forskød b, indtil man med Øjet ved b kunde se Kimmingen gennem c samtidig med, at Skyg- gen af a faldt paa c. Solens Højde vilde da kunne aflæses som Sum- men af de to Buer til a og b. I det 18. Aarhundrede fik Reflektions- instrumenterne Indpas og i »Sekstanten« har den søfarende faaet et Vinkelmaalingsinstrument, der baade i Lethaandterlighed og Nøj- agtighed er alle tidligere overlegent. Sekstanten bærer ved M (Fig. 139) et lille Planspejl, som sidder fast paa den drejelige, radielle Arm og ved en Glasplade, hvis nederste Del spejler, mens den øverste Del er gennemsigtig. Dersom man vil maale den sfæriske Afstand