Ill NAUTISK ASTRONOMI 407
Hertil kom en stærk Udvikling af de astronomiske Maale-
metoder, især fremkaldt ved, at man i det 17. Aarhundrede efter
Kikkertens Opfindelse erstattede Sigtelinien med en Kikkert for-
synet med et Traadkors i Kikkertfeltet, saa at man var i Stand til
at rette Kikkerten meget nøjagtig mod et bestemt Punkt. Astrono-
merne kunde nu bestemme alle deres Fundamentalkonstan-
ter, derunder Jordens Størrelse, med langt større Nøjagtighed end før.
Derved og ved de forbedrede Teorier blev det atter muligt at give
de nautisk-astronomiske Tabeller en Nøjagtighed,
der var ganske overvældende i Sammenligning med de tidligeres. Den
franske Connaissance des Temps begyndte allerede at udkomme 1679,
medens den første engelske Nautical Almanac kom 1767.
Sekstanten.
Ogsaa de nautisk-astronomiske Maaleappa-
rater forbedredes. I det 16. og 17. Aarhundrede eksperimenterede
man sig frem paa forskellig Maade. En Tid lang benyttede man meget
den saakaldte Jakobsstav (Fig. 137), der i sit Princip egentlig alle-
var blevet anvendt af Arkimedes ved Maaling af smaa Vinkler. Øjet
holdes ved c og Tværstangen ab forskydes, indtil a og b kan dække de
to Punkter paa Himmelen, hvis sfæriske Afstand man vil maale. Denne
kan da aflæses paa en passende Inddeling, som er afsat ud ad Længde-
stangen. En forbedret Form for de ældre Kvadranter fik Navn efter
sin Opfinder, den berømte Søfarer Davis. Med denne observerede
man Solens Højde over Horisonten, idet man, med Ryggen mod Solen
og efter at have fastgjort a paa et passende Sted, forskød b, indtil man
med Øjet ved b kunde se Kimmingen gennem c samtidig med, at Skyg-
gen af a faldt paa c. Solens Højde vilde da kunne aflæses som Sum-
men af de to Buer til a og b. I det 18. Aarhundrede fik Reflektions-
instrumenterne Indpas og i »Sekstanten« har den søfarende faaet
et Vinkelmaalingsinstrument, der baade i Lethaandterlighed og Nøj-
agtighed er alle tidligere overlegent. Sekstanten bærer ved M (Fig. 139)
et lille Planspejl, som sidder fast paa den drejelige, radielle Arm
og ved en Glasplade, hvis nederste Del spejler, mens den øverste
Del er gennemsigtig. Dersom man vil maale den sfæriske Afstand