Ill NAUTISK ASTRONOMI 409
Overskuddet over 90°, den saakaldte Kimmingdaling, er
desto større, jo større Øjehøjden er, og den maa altsaa subtraheres
fra den med Sekstant maalte Højde af Himmellegemet over Kimmin-
gen. Naar Øjehøjden er h Meter, er Kimmingdalingen omtrent 1,8 \ h
Bueminutter.
Endvidere maatte man tage Hensyn til Refraktionen. Paa
Grund af, at Lysstraalen fra Himmellegemet til lagttagelsesstedet
har passeret Atmosfærens forskellige Lag, er Straalen blevet bøjet
af fra sin oprindelige Retning, saa at Himmellegemet ses højere, end
det vilde ses uden denne Lysbrydning. En lang Række fremragende
Astronomer har studeret den atmosfæriske Refraktion. Størrelsen af
den Refraktionskorrektion, som skal subtraheres fra den maalte Højde,
er meget lille, naar Himmellegemet staar i Nærheden af Zenit, men
vokser jo nærmere det staar Horisonten, hvor den har en Værdi af
omtrent %0. Desuden er den afhængig af Lufttrykket og Temperaturen.
For Solens og Maanens Vedkommende maatte man tage Hensyn
til Skivernes Størrelse. De nautiske Tabellers Opgivelser refe-
rerer sig til Skivernes Centrer, mens Maalingerne tages til Ski-
vernes Under- eller Overrand. Da Jordens Afstand til Himmel-
legemerne og dermed Skivernes Størrelse er underkastet smaa Varia-
tioner, maatte man ogsaa udregne Tabeller over denne Korrektion.
Endelig maa man erindre, at de nautiske Tabeller er udregnede
under den Forudsætning, at lagttagelsesstedet har den Plads i Ver-
densrummet, som Jordens Centrum indtager. Den Forskydning i
et Himmellegemes Plads, som vilde opstaa ved, at lagttagelsesstedet
blev flyttet fra Jordens Centrum til det paagældende Sted paa Jordens
Overflade kaldes Parallaksen. For Solen, Planeterne og Fiks-
stjernerne er den saa lille, at man i Reglen ikke behøver at tage Hen-
syn til den til Søs, men for Maanens Vedkommende kan den naa en
Værdi af omtrent i°. Derfor maa de nautiske Almanakker ogsaa inde-
holde Tabeller til Korrektion for Maanens Parallakse.
Kronometret.
At bestemme geografiske Længdeforskelle ved Klokkesletsfor-
skelle mellem en Maaneformørkelses Indtrædelse er baade unøjagtigt