Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill NAUTISK ASTRONOMI 409 Overskuddet over 90°, den saakaldte Kimmingdaling, er desto større, jo større Øjehøjden er, og den maa altsaa subtraheres fra den med Sekstant maalte Højde af Himmellegemet over Kimmin- gen. Naar Øjehøjden er h Meter, er Kimmingdalingen omtrent 1,8 \ h Bueminutter. Endvidere maatte man tage Hensyn til Refraktionen. Paa Grund af, at Lysstraalen fra Himmellegemet til lagttagelsesstedet har passeret Atmosfærens forskellige Lag, er Straalen blevet bøjet af fra sin oprindelige Retning, saa at Himmellegemet ses højere, end det vilde ses uden denne Lysbrydning. En lang Række fremragende Astronomer har studeret den atmosfæriske Refraktion. Størrelsen af den Refraktionskorrektion, som skal subtraheres fra den maalte Højde, er meget lille, naar Himmellegemet staar i Nærheden af Zenit, men vokser jo nærmere det staar Horisonten, hvor den har en Værdi af omtrent %0. Desuden er den afhængig af Lufttrykket og Temperaturen. For Solens og Maanens Vedkommende maatte man tage Hensyn til Skivernes Størrelse. De nautiske Tabellers Opgivelser refe- rerer sig til Skivernes Centrer, mens Maalingerne tages til Ski- vernes Under- eller Overrand. Da Jordens Afstand til Himmel- legemerne og dermed Skivernes Størrelse er underkastet smaa Varia- tioner, maatte man ogsaa udregne Tabeller over denne Korrektion. Endelig maa man erindre, at de nautiske Tabeller er udregnede under den Forudsætning, at lagttagelsesstedet har den Plads i Ver- densrummet, som Jordens Centrum indtager. Den Forskydning i et Himmellegemes Plads, som vilde opstaa ved, at lagttagelsesstedet blev flyttet fra Jordens Centrum til det paagældende Sted paa Jordens Overflade kaldes Parallaksen. For Solen, Planeterne og Fiks- stjernerne er den saa lille, at man i Reglen ikke behøver at tage Hen- syn til den til Søs, men for Maanens Vedkommende kan den naa en Værdi af omtrent i°. Derfor maa de nautiske Almanakker ogsaa inde- holde Tabeller til Korrektion for Maanens Parallakse. Kronometret. At bestemme geografiske Længdeforskelle ved Klokkesletsfor- skelle mellem en Maaneformørkelses Indtrædelse er baade unøjagtigt