Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

4io POUL HEEGAARD III og behæftet med den Ulempe, at Bestemmelsen kun kan udføres sjæl- dent. Kravet til nøjagtigere og lettere tilgængelige Længdebestem- melser til Søs meldte sig imidlertid med stedse større Kraft. 1598 udlovede Filip III af Spanien en Belønning til den, som kunde give en tilfredsstillende Løsning af Problemet, og kort efter gjorde »General- staterne« det samme. Den Tanke dukkede hyppigere og hyppigere frem, at man burde stræbe efter at konstruere en Tidsmaaler, som man kunde tage med paa Rejsen, og som stadig angav Tiden for en bestemt Udgangsmeridian. Bestemte man saa ved astronomisk Iagt- tagelse et Steds Lokaltid, gav Klokkesletsforskellen Længden i For- hold til Udgangsmeridianen. De Sand- og Vandure, man paa den Tid havde, var dog ganske uskikkede til Transport af Tiden til Søs i et læn- gere Tidsrum. Da Galilei havde fundet Lovene for Pendulets Svingninger, syslede han med Tanken om at benytte dette til Kon- struktion af en Tidsmaaler, og Huyghens fortsatte med Forsøgene. Pendulurene kunde imidlertid ikke bruges til Søs paa Grund af Ski- bets Bevægelser, og det var derfor et væsentlig Fremskridt hen imod at faa konstrueret et Søur, da den sidste fandt paa at erstatte Pendulet med en svingende Regulator, hvis Ligevægtsstilling var bestemt af en Spiralfjeder. Der skulde dog mange Generationers fortsatte An- strengelser til, inden der ud af dette fremvoksede en Tidsmaaler, der til Søs kunde bevare Udgangsmeridianens Tid tilstrækkelig nøjagtigt til, at der ved den kunde foretages brugelige Længdebestemmelser. I 1714 udlovede den engelske Regering 10,000 £ til den, som under en Sørejse fra England til Vestindien stadig kunde angive sin Længde med en Fejl mindre end i°, 15,000 £, hvis Fejlen var mindre end 2/3° og 20,000 £, hvis den var mindre end 1/2°f og i 1763 stillede det franske Akademi Længdebestemmelsesproblemet som Prisopgave. Som det saa ofte gaar, naar saadanne store Priser udsættes, kastede baade kyn- dige og ukyndige sig over Problemet, og Lidenskaberne var til Tider ret stærkt oppe. Det blev et Kapløb mellem dem, der vilde løse Pro- blemet ved Forbedring af Søuret, og dem, der vilde løse det ved Iagt- tagelse af astronomiske Fænomener. Som Billede af det opnaaede kan nævnes, at man paa en Jordomsejling 1772—75 kunde bestemme Læng- den ved et af Arnold og Kendal konstrueret Ur med en Fejlgrænse