Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill NAUTISK ASTRONOMI 411 af 75°. Ogsaa de konkurrerende astronomiske Metoder fik Betydning, da man ved dem kunde kontrollere Kronometrets Stand, naar Skibet i længere Tid var afskaaret fra at komme i Forbindelse med en Havn. Til saadan astronomisk Iagttagelse, der kunde give Klokkeslets- forskellen mellem to Steder, havde Galilei udpeget Jupitermaa- nerne, som han i 1610 havde opdaget i sin Kikkert. Under deres Omløb om Jupiter hændte det hyppigt, at de blev formørkede ved at træde ind i Jupiters Skygge. Det gjaldt blot om at faa Tabeller over Klokkeslettene for Formørkelserne beregnet for en bestemt Udgangs- meridian. I Formørkelsesøjeblikket kunde man da i Tabellen se, hvad Klokkeslettet var for denne Meridian, og ved Observationer paa Ste- det bestemme Lokalklokkeslettet. Man søgte virkelig at beregne saa- danne Tabeller, og det var i øvrigt under Arbejdet hermed, at Ole Rømer ved Midten af det 17. Aarhundrede opdagede, at Lyset bruger en vis Tid om at udbrede sig i Verdensrummet. Denne Metode vandt dog ikke Indpas, sikkert bl. a. fordi det var vanskeligt om Bord at iagt- tage Formørkelsesøjeblikket i en Kikkert. Allerede i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede var den Tanke blevet fremsat, at man maatte kunne benytte sig af Maanens for- holdsvis hurtige Bevægelse mellem de øvrige Himmellegemer. Det gjaldt blot om at have en Tabel over Maanens Afstand fra et andet Himmellegeme til en Række Klokkeslet angivet i Udgangsmeridia- nens Tid. Efter at have maalt Maanens Afstand fra den paagældende Stjerne i et bestemt Øjeblik, kunde man bruge Tabellen paa lignende Maade, som ovenfor beskrevet. Denne Maanedistancernes Metode blev dog længe kun en smuk Plan, thi Maanens Bevægelse er meget vanskelig at beregne nøjagtig paa Grund af alle de pertur- berende Indflydelser, som de andre Kloder i Solsystemet udøver. Først i Løbet af det 18. Aarhundrede lykkedes det at overvinde disse Vanskeligheder, og de store nautiske Almanakker optog Tabeller over Maanedistancer. Fra nu af var denne Metode meget brugt til at kon- trollere Søurets Stand med paa længere Sørejser. Den med Sekstant maalte Afstand maatte selvfølgelig korrigeres for Refraktion og Paral- lakse, inden man gik ind med den i Tabellen. Metodens Betydning for Skibsfarten er dog aftaget mere og mere, efter som Kronometrenes