412
POUL HEEG A ARD
III
Godhed voksede, Sørejsernes Gennemsnitsvarighed aftog og Antallet
af Havne med Kendskab til »Greenwich-Tid« tiltog. Efter at Telegraf-
kablerne har omspændt hele Jordkloden, har man i den elektriske Strøm
et ypperligt Tidssignal til Observationssteder paa Landjorden, og
Opfindelsen af den traadløse Telegrafi sætter nu ogsaa Oceandamperne
i Stand til at faa »Greenwich-Tiden« tilsendt direkte ude paa Havet.
Dermed har Maanedistancernes Metode mistet en væsentlig Del af
sin Betydning for Søfarten.
Lokaltidens Bestemmelse.
For at bestemme Stedets geografiske Længde er det ikke nok, at
man paa sit Kronometer aflæser Udgangsmeridianens Klokkeslet.
Man maa ogsaa kende Stedets eget samti-
dige Klokkeslet. Vi antager, at vi allerede \
140. Bestemmelse af Sand Soltid.
kender Stedets Polhøjde (Fig. 140, NP = </), /
og at vi af en Tabel har udtaget f. Eks. c. „ .
Solcentrets Deklination (GH = d), og at
vi har maalt Solcentrets Højde over Horisonten (FH = h) med en
Sekstant. I den sfæriske Trekant, hvis Vinkelspidser er Zenit (Z),
Nordpolen (P) og Solcentret (H) kender man da de tre Sider (ZP —
90° —y, ZH = go0 — h og PH = 90° —<)). Det gælder nu om at
beregne < ZPH = t.
Allerede Oldtidens Astronomer var i Stand til at løse mange af
den Slags matematiske Opgaver, som hører til, hvad man kalder
sfærisk Trigonometri. Beregningerne hvilede paa Tabeller