Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
412 POUL HEEG A ARD III Godhed voksede, Sørejsernes Gennemsnitsvarighed aftog og Antallet af Havne med Kendskab til »Greenwich-Tid« tiltog. Efter at Telegraf- kablerne har omspændt hele Jordkloden, har man i den elektriske Strøm et ypperligt Tidssignal til Observationssteder paa Landjorden, og Opfindelsen af den traadløse Telegrafi sætter nu ogsaa Oceandamperne i Stand til at faa »Greenwich-Tiden« tilsendt direkte ude paa Havet. Dermed har Maanedistancernes Metode mistet en væsentlig Del af sin Betydning for Søfarten. Lokaltidens Bestemmelse. For at bestemme Stedets geografiske Længde er det ikke nok, at man paa sit Kronometer aflæser Udgangsmeridianens Klokkeslet. Man maa ogsaa kende Stedets eget samti- dige Klokkeslet. Vi antager, at vi allerede \ 140. Bestemmelse af Sand Soltid. kender Stedets Polhøjde (Fig. 140, NP = </), / og at vi af en Tabel har udtaget f. Eks. c. „ . Solcentrets Deklination (GH = d), og at vi har maalt Solcentrets Højde over Horisonten (FH = h) med en Sekstant. I den sfæriske Trekant, hvis Vinkelspidser er Zenit (Z), Nordpolen (P) og Solcentret (H) kender man da de tre Sider (ZP — 90° —y, ZH = go0 — h og PH = 90° —<)). Det gælder nu om at beregne < ZPH = t. Allerede Oldtidens Astronomer var i Stand til at løse mange af den Slags matematiske Opgaver, som hører til, hvad man kalder sfærisk Trigonometri. Beregningerne hvilede paa Tabeller