Ill NAUTISK ASTRONOMI 413
over Længderne af Korder svarende til Buer af givet Gradantal i en
Cirkel med given Radius. En saadan Tabel findes f. Eks. i Almagest.
Fra Araberne lærte Europa atter den sfæriske Trigonometri sammen
med den øvrige Oldtidsvidenskab. Det arabiske Ord for Korde var
djaib, sandsynligvis en ubehjælpsom lydlig Gengivelse af det indiske
Ord for Korde: jyd: men den ordrette Oversættelse heraf til Latin
var sinus d. v. s. Klædningens Brystfold eller Brystet. Da den matema-
tiske Teknik desuden var undergaaet den Forandring, at man i Stedet
for med Korden selv regnede med det halve af Korden til den dob-
belte Vinkel, fik »sinus« den Betydning som Fig. 141 illustrerer: Naar
AC = i og < CAD = v, betegner sin v Længden af CB. Da < ACD
er Komplementvinkel til v, bliver AD Komplementvinklens sinus,
»complement! sinus«, hvilket blev sammentrukket til cosinus. End-
videre indførte man Betegnelsen »tangens« for tg v = sin v: cosv. Over
disse trigonometriske Funktioner blev der udarbejdet Tabeller, og
efter Logaritmernes Opfindelse i det 17. Aarh. fandt disse
ogsaa snart Anvendelse i den nautiske Astronomi.
Med de her omtalte Betegnelser kan man bestemme t ved Formlen
sin h — sin