Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
4i4 POUL HEEG AARD III Det vil ikke være vanskeligt at ændre Metoden, saa at man i Stedet for Observation af Solens Højde sætter Observation af Maanens eller en Stjernes Højde. Stedlinier. Mens Bredden efter de nævnte Metoder bestemmes, naar det obser- verede Himmellegeme staar i Syd, bliver Længdebestemmelsen ud- ført nøjagtigst, naar Himmellegemet staar i Øst eller Vest. Dette læg- ger et vist Baand paa Tidspunktet for Observationen, og Vejret eller andre Forhold kan derved gribe forstyrrende ind, saa at det gunstige Øjeblik forspildes. Det er derfor af en vis Vigtighed at lægge Mærke til, at Pladsen kan bestemmes af to samtidige Stjernehøjder samt Green- wichtiden i et vilkaarligt Observationsøjeblik. Dette indser vi ved følgende Betragtning, som har faaet megen Betydning ved en Me- tode, der i nyere Tid har vundet Indpas, og som kaldes S t e d 1 i n le- rn e t o d e n. Naar Greenwichtiden er kendt, betyder dette, at man kender Him- melkuglens Stilling uden om Jorden, saa at man kan angive, hvilket Sted paa Jorden der i det bestemte Øjeblik har en bestemt Stjerne lige i Zenit. Dette Sted kalder vi Stjernens Projektion paa Jordoverfladen. Befinder man sig paa et Sted af Jorden, der er i en Afstand fra Projek- tionen f. Eks. af 30° i Buemaal, vil ogsaa Stjernens Afstand fra dette Steds Zenit være 30°. For alle Punkter i en Cirkel om Stjernens Projek- tion med Radius 30° vil Stjernen staa i en Højde over Horisonten af 6o°. Hvis man omvendt har maalt en Stjernes Højde over Horisonten, maa lagttagelsstedet ligge paa en Cirkel omkring Stjernens Projek- tion og med en Radius, som i Buemaal er Komplementvinkel til Højden. En saadan Cirkel kaldes en Ligehøjdecirkel. Observation af to Stjernehøjder i et bestemt Øjeblik giver altsaa to Ligehøjdekurver, og Observationsstedet maa ligge i et af Skærings- punkterne mellem disse. Det vil i Reglen være let at vælge mellem disse. Paa et Søkort vil Ligehøjdecirklerne ikke vise sig som Cirkler, men noget fortrukket (Fig. 142). I Praksis kan man imidlertid i Reglen nøjes med at bruge en saa lille Del af Ligehøjdekurven, at denne paa Sø-