Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4i8 E. L. BARFOED III
for falder vel nærmest i Overgangen fra Vikingetiden til Middelalderen,
idet man ved Brugen af Sejl og Ror blev i Stand til en virksom Ud-
nyttelse af Vindkraften.
Ligesaa glimrende som Vikingetidens letbyggede Fartøjer var eg-
nede for deres specielle Udnyttelse af Menneskekraft til Fremdrift
af Baadene ved Roning og til en dristig Sejlads for en frisk Medbør
agterind, ligesaa lidt er de byggede til at kunne manøvreres for Sejl
alene, og navnlig ikke under vanskelige Søforhold og med sparsomme
Besætninger.
De lange, smalle Fartøjer med lave Rælinger egnede sig kun daar-
ligt til at føre Sejl med Vinden fra Siden, ligesom Roret, der bestod
af en Styreaare paa Styrbords Side, kun var slet bevendt i Søgang
og haardt Vejr. Selv om man af og til som f. Eks. ved Sigurd Jorsal-
fars Sejlads op til Konstantinopel læser om Sidevindssejlads, saa har
saadan Sejlads med Vikingeskibene kun været mulig i forholdsvis smult
Vande og fint Vejr.
En Vanskelighed for denne og tidligere Tiders Skibe i at anvende
Vindkraften i højere Grad har ogsaa ligget i de ret mangelfulde Mate-
rialer, man besad saa vel til Fremstilling af Sejl, Tovværk og andet Til-
behør for Takkelagen. Men Haand i Haand med Udviklingen og under
Kravet om Opretholdelse af det internationale Samkvem, som Vi-
kingetiden havde skabt over næsten hele Europa, fremstod lidt efter
lidt Skibstyper, tilstrækkelig haandterbare til med Økonomi uden alt-
for store Besætninger at bringe Varer over Havet fra Land til Land.
Selv om der allerede under Vikingetiden anvendtes en Slags Handels-
skibe, de saakaldte Byrdinger, der hovedsagelig kom frem ved Sejl-
kraft alene, idet de afventede Medvind, saa var denne »Lurenkigsejlads«
med Datidens Skibstyper overordentlig afhængig af Valget af det rette
Øjeblik for Sejladsen og prisgivet selv ringe Forandringer af Vejr-
forholdene.
Et af de vigtigste Midler til at lette Manøvreringen særlig ude paa
det aabne Hav blev Anvendelsen af et hængslet Ror ved Skibets Agter-
ende, samt Anbringelse af flere Master og Udviklingen af Takkelagen,
der for sit Vedkommende atter krævede bedre Skibsformer og Byg-
ningsmaade.