Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
430 E. L. BARFOED III paa Landjorden kunde sætte sin Stil og sit Præg paa Skibsbygningen, saa fremhjalp han den rationelt drevne Skibbygning i allerhøjeste Grad ved sin aldrig svigtende Interesse og Omhu for Flaaden og Skibs- fartens Vel. Præget paa det 17. Aarhundredes Skibsbygning sattes hovedsagelig stadig af de fremragende skotske og hollandske Skibsbyggere, som indkaldtes til Landet, og disse uddannede efterhaanden en grundig Stab af dygtige, hjemlige Kræfter, fra hvilke saa vel Orlogsværftet som de øvrige Værfter kunde hente deres bedste Folk. En Mand, hvis faste Haand greb overordentlig kraftig ind i Ledel- sen af dansk Skibsbygning i Slutningen af det 17. Aarhundrede, var Admiral Niels Juel, understøttet af Hollænderen, Viceadmiral Henrik Span, der i Fællesskab indførte en Mængde Forbedringer. En Skibs- bygningsskole oprettedes, ledet af Danmarks første egentlige Skibs- konstruktør Ole Judichær, født 1661, der særlig havde faaet en grundig Uddannelse i Matematik og Fysik af Ole Rømer. Judichær, der senere blev Chef for Orlogsværftet eller Holmen, som det kaldtes, satte Ud- arbejdelsen af Tegninger og Beregninger til Skibene i System efter de i Frankrig og Holland anvendte Metoder. I Stedet for Optagning af Maal fra Modeller eller det forhen rene Øjemaalsjugement sammenpassede man Skibets Linier i tre Projek- tionsplaner, samt fastlagde Sejlarealets Tyngdepunkt i Forhold til Skibets Form og Længde. Foruden den mere matematiske Del af Skibs- konstruktionen lagde man ogsaa paa denne Tid mere og mere Vægt paa en kunstnerisk Udstyrelse, og Skibene udstyredes med pragt- fulde Billedhuggerarbejder baade paa Gallion og Spejl, undertiden ogsaa langs Rælingerne. Det er ofte næsten uforstaaeligt, at disse vid- underlige, sammensatte Ornamenter har kunnet holde over for Søens Slag og Paavirkninger, men maaske man har fundet sig i at lide lidt for Stadsen, ligesom de Skibsformer, man dengang brugte, sikkert har våget godt i Søen, og derved ikke saa let mødt denne for haardt. Da Kølhaling af de større Skibe var en ret langvarig Sag særlig for Orlogsskibene og de større Handelsskibe, som førte Kanoner, blev der i 1681 paabegyndt en Dok paa Bremerholm, som dog rimeligvis paa Grund af Vanskelighederne i Terrænet maatte opgives igen. I