Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
E. L. BARFOED
III
paa Landjorden kunde sætte sin Stil og sit Præg paa Skibsbygningen,
saa fremhjalp han den rationelt drevne Skibbygning i allerhøjeste
Grad ved sin aldrig svigtende Interesse og Omhu for Flaaden og Skibs-
fartens Vel.
Præget paa det 17. Aarhundredes Skibsbygning sattes hovedsagelig
stadig af de fremragende skotske og hollandske Skibsbyggere, som
indkaldtes til Landet, og disse uddannede efterhaanden en grundig
Stab af dygtige, hjemlige Kræfter, fra hvilke saa vel Orlogsværftet
som de øvrige Værfter kunde hente deres bedste Folk.
En Mand, hvis faste Haand greb overordentlig kraftig ind i Ledel-
sen af dansk Skibsbygning i Slutningen af det 17. Aarhundrede, var
Admiral Niels Juel, understøttet af Hollænderen, Viceadmiral Henrik
Span, der i Fællesskab indførte en Mængde Forbedringer. En Skibs-
bygningsskole oprettedes, ledet af Danmarks første egentlige Skibs-
konstruktør Ole Judichær, født 1661, der særlig havde faaet en grundig
Uddannelse i Matematik og Fysik af Ole Rømer. Judichær, der senere
blev Chef for Orlogsværftet eller Holmen, som det kaldtes, satte Ud-
arbejdelsen af Tegninger og Beregninger til Skibene i System efter de
i Frankrig og Holland anvendte Metoder.
I Stedet for Optagning af Maal fra Modeller eller det forhen rene
Øjemaalsjugement sammenpassede man Skibets Linier i tre Projek-
tionsplaner, samt fastlagde Sejlarealets Tyngdepunkt i Forhold til
Skibets Form og Længde. Foruden den mere matematiske Del af Skibs-
konstruktionen lagde man ogsaa paa denne Tid mere og mere Vægt
paa en kunstnerisk Udstyrelse, og Skibene udstyredes med pragt-
fulde Billedhuggerarbejder baade paa Gallion og Spejl, undertiden
ogsaa langs Rælingerne. Det er ofte næsten uforstaaeligt, at disse vid-
underlige, sammensatte Ornamenter har kunnet holde over for Søens
Slag og Paavirkninger, men maaske man har fundet sig i at lide lidt
for Stadsen, ligesom de Skibsformer, man dengang brugte, sikkert
har våget godt i Søen, og derved ikke saa let mødt denne for haardt.
Da Kølhaling af de større Skibe var en ret langvarig Sag særlig
for Orlogsskibene og de større Handelsskibe, som førte Kanoner, blev
der i 1681 paabegyndt en Dok paa Bremerholm, som dog rimeligvis
paa Grund af Vanskelighederne i Terrænet maatte opgives igen. I