Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

,,2 E. L. BARFOED III Stedet herfor udførtes derfor en anden Dok »Gammelholm« paa Chri- stianshavn, som blev færdig 1736, og som har været 1 Brug lige indtil de sidste Aar. Fra denne Tid er man ganske anderledes i Stand til at følge Skibsbygningens Udvikling her i Landet, dels gennem den Række udmærkede Modeller, som nu findes paa Orlogsværftets Modelsamling i København, dels fra Tegninger og Beskrivelser af Skibene og Sam- menligning med Oplysninger fra Udlandet. I Hovedsagen kan man kun sige, at dansk Skibsbygningskunst lige siden da har hævdet en smuk Plads, og selv om man kan spore Paavirkninger udefra, udviklede den sig dog saa selvstændigt, at danske Skibe ofte af andre Nationer blev taget til Forbillede. Det intelligente Centrum i Skibsbygningskunsten udgik stadig fra Marinen, hvad der kun var naturligt, idet dennes Berøring med Handels- marinen dengang var overordentlig stor og for øvrigt i de fleste Hen- seender sammenfaldende. Dette Forhold vedblev at bestaa til langt op i forrige Aarhundrede, indtil Specialiseringen inden for Krigs- og Handelskibsbygning blev mere divergerende. Et Moment, som allerede fra det 17. Aarhundrede satte Stil 1 dansk Skibsbygning, var Christian TV's Oprettelse af Holmens faste Stok: Nyboder, hvor Skibstømmermænd og øvrige til Skibenes Bygning nødvendige Haandværkere fra Generation til Generation holdt Tradi- tionen vedlige, og som takket være de Grundegenskaber, som vi Dan- ske altid har haft med Hensyn til Soliditet og Grundighed, var i Stand til at præstere et saa udmærket Arbejde, at »Holmen« og flere af de pri- vate Værfter jævnlig byggede Skibe til Udlandet, blandt andet til den franske Marine, der paa den Tid maatte anses saavel i konstruktiv som haandværksmæssig Henseende for den første i Verden. Endskønt man 1 Løbet af det 18. Aarhundrede 1 videnskabelige Krese forsøgte at udlede Teorier og Formler for Skibskonstruktionen og de fysiske Fænomener, man ved denne havde med at gøre saasom Hydro- og Aerodynamikken, blev disse Teorier dog af en saa ab- strakt eller ofte af en saa ensidig Karakter, at de paa ingen Maade kunde spænde over Skibskonstruktionens samnicnscittc Forhold. De fleste af Datidens store Naturforskere som Newton, Euler, Ber-